Skrevet af:
Lilian Holm Kofod
Gud tvinger ingen
Et barn, der er blevet væk fra sine forældre, har ikke nødvendigvis selv en oplevelse af at være blevet væk. Sådan er det med mennesker generelt. Vi er alle blevet væk fra Gud, selvom vi ikke oplever det. Men han tilbyder at finde os igen
For nogle år siden gik min datter en tur med hunden. Hun var ikke så gammel, så vi forklarede hende en rute, hun kunne gå.
Da hun ikke kom hjem, blev vi bekymrede. Vi gik den aftalte rute, men fandt hende ikke. Hun var blevet væk.
Min mand kørte afsted i bilen for at lede efter hende. Efter noget tid fandt han hende og hunden i lystig leg på en legeplads. Her var tid, sted og aftaler gået helt i glemmebogen.
Hun mente bestemt ikke selv, hun var blevet væk.
Væk fra Gud
Det slog mig, at det er da utroligt, som hun ligner mig! Bibelen taler om, at jeg er blevet væk fra Gud, men jeg ser det ikke selv. Jeg er som et får, der er faret vild. Jeg har ikke den samme oplevelse af situationens alvor, som Gud har.
Alligevel er jeg helt overbevist om, at Bibelen taler sandt. Gud ønsker at have fællesskab med mig, men jeg er væk.
At lade sig finde
Da min datter blev fundet, ville hun ikke med hjem. Faktisk gad hun ikke blive fundet.
Gud søger efter os. I sin søgen sendte han sin søn, Jesus, til jorden. Han genetablerede muligheden for et fællesskab med os. Det skete, da Jesus døde på et kors og forlod graven på den tredje dag. Her fjernede han det, der skiller os fra at have et fællesskab med Gud.
Spørgsmålet er nu, om vi vil lade os finde af ham?
Han tvinger ingen, for tvang er ukærligt. Men han elsker os, og håber, vi siger ja. Et følgeskab med ham er som at følges med en kærlig, tilgivende og omsorgsfuld far.
Skrevet af:
Lilian Holm Kofod
Lagt på nettet 16.02.2019
