12.01.2024 16:00 Alder: 346 days
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

GUD BEVARE DANMARK

Jeg håber, at en af de stærke sider, Frederik har tilfælles med sin mor, er troen på Jesus og glæden over kirkens plads i det danske samfund 

Dronning Margrethe

Foto: Aalborg Stift/Casper Tybjerg

Så har vores dronning efter en lang og tro tjeneste for landet givet scepteret videre til sin søn. Man kan mene forskelligt om det med, at Danmark har et kongehus. Men langt de fleste er vist enige om, at Margrethe er blevet et ikon i og for Danmark og har gjort rigtig mange gode ting for landet.

Gud

Hendes årlige nytårstale sluttede altid med "Gud bevare Danmark". Det er jo et ønske. Som kristne kalder vi den slags ønsker "bøn". At bede Gud om at bevare Danmark var en fast del af hendes tale. Og når man læser interviews med hende, får man det tydelige indtryk, at hun tror på Gud og snakker med ham hele året rundt, og ikke bare til nytår. Jeg vil gerne være med i flokken, der udtrykker glæde og taknemmelighed over den tydelighed, dronning Margrethe altid har haft i forhold til den kristne tro og den danske kirke!

Bevare Danmark

Hvad mon der nærmere ligger i hendes årlige nytårsbøn? Vel blandt andet, at Gud må beskærme vores land mod katastrofer, krig og andre ødelæggelser. Og vel også, at Gud må beskærme os mod indre ødelæggelser. Her tænker jeg på hendes sidste formaning til os: "Pas nu på, at jødehadet ikke får lov at blusse op i vort land!" Et land og et folk kan ødelægges både af udefrakommende farer og af farer indefra. Folkesjælen kan formørkes – for eksempel af antisemitisme. Farerne indefra har brug for at blive mødt af troen på lysets og kærlighedens og sandhedens Gud.

Fremtiden

Kong Frederik ønskes alt godt i sin nye stilling! Ligesom man i alle landets kirker hver søndag har bedt for dronning Margrethe og hele kongehuset, vil han nu få en ugentlig støtte i kraft af bønnen for ham. Jeg håber, at han vil finde sin helt egen plads på tronen og udfolde de ting, der er hans stærke sider. Jeg håber, at en af de stærke sider, han har tilfælles med sin mor, er troen på Jesus og glæden over kirkens plads i det danske samfund.

GUD BEVARE DANMARK!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 12.01.2024

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også