09.08.2001 12:00 Alder: 23 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Gør Gud også ondt?

Tak for dit glimrende spørgsmål! - Jeg vil dele svaret op i tre dele:

1. Der er faktisk en forskel på Gammel Testamente og Ny Testamente her! - ikke i læren og i gudsbilledet, men i betoningen. Det, du har lagt mærke til, at Gud ikke blot er skaber af det gode og det glade, men også af ulykker, er nemlig stærkere betonet i GT end i NT. Det fremgår af fx 1 Samuelsbog 2,7f, Esajas Bog 45,7, Klagesangene 3,38, Amos Bog 3,6 - og, som du selv nævner det, ikke mindst Jobs Bog.

Det siges sjældent helt så ligeud i NT. Det hænger sammen med, at GT betoner Guds almagt stærkere, end NT gør - medens NT på sin side betoner Guds kærlighed stærkere, end GT gør. NT gør aldrig op med GT's billede af Gud eller afskaffer det, men fremhæver sommetider bestemte sider af det. Derfor er der fx ikke nær så megen plads til Satan i GT - og lidelsen er en større gåde, en større frustration i GT end i NT.

Derfor skal vi heller ikke undre os over, at den side af Gud, at han bestemmer ulykke og lidelse, er mindre betonet i NT. Det kommer simpelt hen af, at Gud i løbet af Bibelens tilblivelse føjer flere og flere aspekter til sin åbenbaring, så at den efterhånden bliver klarere og klarere.

2. Alligevel finder vi også i NT meget klare tekster om Gud som den, der skaber ulykker: "Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig ..." (Paulus' 2. brev til Korintherne 12,7). "Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind? ... det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham" (Johannesevangeliet 9,2). "Derfor skal de, der efter Guds vilje må lide, stadig gøre det gode ..." ( Peters 1. brev 4,19).

Dertil kommer de mange steder i Johannes' Åbenbaring, hvor Gud giver de onde magter en begrænset tid og magt til at ødelægge, fx: "Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: 'Kom!' Og ud kom en anden, ildrød hest, og han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. ... Og da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: 'Kom!' Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr" (Johannes' Åbenbaring 6,2ff). Se også Brevet til Hebræerne 12,4-11.

3. Men det allervigtigste er, at hele denne side af Guds gerning aldrig må forstås, som om Gud har skabt eller villet det onde, eller som om Gud skulle være ond. Det handler altsammen tværtimod om det forfærdeligt vanskelige, at Gud overtager og bruger ulykke og lidelse i sin frelsergerning. Det er altsammen sagt i visheden om, at "alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud" (Paulus' Brev til Romerne 8,28), og at Gud selv græder over lidelsen i verden. Derfor var Jesus selv den grædende Gud (Johannesevangeliet 11,35) og den lidende Gud (Paulus' brev til Filipperne 2,6-11).

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 09.08.2001