06.11.2001 12:00 Alder: 22 yrs

Skrevet af:
Peter V. Legarth

Er Kong David opdigtet?

På det kursus, jeg følger, har vi fået undervisning i Gamle Testamente; og det som jeg har lidt svært ved at fordøje er, at det åbenbart er den generelle holdning på fakultetet at Kong David er et såkaldt "reinterpretationsfænomen" dvs. en opdigtet person. Kan det virkelig passe?

Spørgmålet er altså, om kong David var en historisk skikkelse, og hertil kan der med basis i kilderne svares bekræftende: ja.

For det første: På den såkaldte Tel Dan stele, en sejrsstele, som en aramæisk konge omkr. 830 f.Kr. stiller op i den israelitiske by Dan for at fremhæve sin militære sejr over den israelitiske konge og sin erobring af Dan, siger han bl.a.: "... ram søn af ... konge af Israel, og [jeg] dræbte [...]jahu, søn af Jehoram [kon]ge af Davids hus ..." Udtrykket "konge af NNs hus" var den gængse betegnelse i datiden for kongen i et land. Landet blev betegnet som "NNs hus", hvor NN er navnet på den person, som engang grundlagde dynastiet. I assyriske kilder kaldes Nordriget f.eks. for "Omris hus", dvs. Omris dynasti. Formuleringen "Davids hus" er efter samtidens sprogbrug navnet på det dynasti, som en person ved navn David grundlagde. Det kan kun være Sydriget. Det betyder, at omkring 830 f.Kr. er Sydriget kendt af aramæerne i Damaskus som "Davids hus", og de ved, at dets grundlægger hed David. Tel Dan stelen siger selvsagt ikke noget om, hvem denne person var, som grundlagde "Davids hus". Men den bevidner, at der har været en David, som grundlagde dette kongedømme. På samme måde som "Omris hus", osv.

For det andet: På en anden inskription fra samme periode, den såkaldte Meshastele, nævner kong Mesha af Moab også "Davids hus". Her siger kong Mesha bl.a. "... jeg byggede [templet i Made]ba og templet i Diblaten og templet i Baal-meon; og jeg førte dertil hyrder [?] ... landets småkvæg. Og Horonen, i den boede [Da]vids hus ... og Kemosh sagde til mig: 'Gå ned og kæmp mod Horonen. Og jeg gik ned og [jeg angreb ..]". Denne temmeligt ødelagte tekst bevidner, at "Davids hus" havde magten over byen Horonen (i det sydlige Moab, ret tæt på Sydriget), men at kong Mesha erobrede den. Det betyder, at vi har to uafhængige tekster fra ca. 830 - 820 f.Kr., som begge omtaler en David som grundlæggeren af et rige. Ud fra sammenhængen i begge tekster er dette kongedømme Sydriget.

For det tredje: Når flere forskere i dag påstår, at Davidskikkelsen er mere opdigt end en historisk skikkelse, skyldes det, at hverken David eller hans søn Salomo er nævnt i ikke-bibelske kilder fra samtiden. Hvis der skulle have været en imperiebygger som David, er det meget mærkeligt, at hverken han eller Salomo bliver nævnt i nogen af kilderne fra denne periode. Her overser man imidlertid, at både Egypten og Assyrien var inde i en langvarig og dybtgående svaghedsperiode fra ca. 1100 til 930 f.Kr. De interesserer sig ikke for verden omkring dem, og de har ingen referencer til personer eller begivenheder uden for henholdsvis Egypten eller Assyrien. Den manglende omtale af David kan derfor ikke overraske. Ingen aramæiske arkiver er blevet fundet endnu, og informationerne fra Byblos er meget ufuldstændige og tilfældige for tiden mellem 1100 og 900. Fremtidige fund vil sandsynligvis ændre dette forhold. Hvad Jerusalem angår, er arkiverne totalt forsvundne (ødelagte) som følge af det skrivemateriale, som man anvendte (papyrus). Man skal holde sig for øje, at manglende bevidnelse er ikke det samme som ikke-eksistens.

For det fjerde: De bibelske fortællinger om David stiller ham ikke altid i et positivt og fordelagtigt lys. Beretningerne skjuler f.eks. ikke, at David på et tidspunkt plejede venskab med en filisterkonge (1 Sam 27), at han erkendte sit medansvar for Sauls massakre på præsterne i Nob (1 Sam 22,21-23), at han kun undgik at begå manddrab (en meget alvorlig forseelse i Israel) som følge af en kvindes resolutte indgriben (1 Sam 25,32ff), at han bedrev hor og gjorde sig skyldig i drab på hittitten Urias (2 Sam 11-12), at han var svag over for sine sønner og ikke formåede at sætte dem i rette (2 Sam 13,21), at han i sin sorg over sønnen Absaloms død knækkede helt sammen følelsesmæssigt og var ved at miste kongedømmet herved (2 Sam 19,1-9), osv. David fremholdes på ingen måde som nogen helteskikkelse, hvilket igen giver troværdighed til beretningen om hans liv.

Kilde: Lektor Carsten Vang, Menighedsfakultetet


Skrevet af:
Peter V. Legarth

Lagt på nettet 06.11.2001

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også