Skrevet af:
Hanna Mørk
Du er velkommen
Ensomhed kan være svært, men ingen er bare en i mængden
Foto: unsplash.com/@tranquilhuman
Har du nogensinde prøvet at være i et rum fyldt med mennesker og alligevel følt dig alene?
Man er der fysisk, men det er, som om ingen ser en, og ingen taler til en. Man giver måske et smil udadtil, men indeni føles det stadig tomt.
Det er en svær form for ensomhed. For man er ikke nødvendigvis alene, men man føler ikke, at man hører til nogen steder. Det er aldrig en sjov følelse, for vi mennesker er skabt til at være sammen.
Vi har alle brug for at blive set, hørt og elsket.
Et behov for fællesskab
Ensomhed kan ramme alle – også dem, som virker til at have regnet det hele ud. Den travle kollega med en overfyldt kalender. Den unge, som har flere tusind følgere på de sociale medier. Den ældre, som nyder en isvaffel alene om sommeren.
Ofte bærer man rundt på ensomheden i stilhed, man lærer at sætte en facade op. Bagved facaden ligger der et ønske og et savn. Et savn om et sted, hvor man ikke skal gøre noget for at få anerkendelse fra andre, og hvor man kan være præcis, som man er.
Fællesskabet er åbent for dig
Hvad hvis jeg fortæller dig, at der findes et sted, hvor der er plads til lige præcis dig? Et sted, hvor man ikke skal præstere for at være med, men at man er elsket for bare at være sig selv.
Hos Jesus er det ikke dit udseende, dine karakterer i skolen eller dine facader, der tæller. Du betyder noget. Du er ikke bare én i mængden. Jesus ønsker et fællesskab med dig, som ikke starter med et krav, men med en invitation. Her skal du ikke kæmpe dig ind, for fællesskabet vil altid være åbent for dig.
Du er ønsket, og du er velkommen, for hos Jesus må du høre til.
Skrevet af:
Hanna Mørk
Lagt på nettet 03.10.2025
