01.05.2002 12:00 Alder: 23 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Døde Jesus ikke på et kors?

Det græske ord, staurós, kan både betyde en opretstående, spids pæl, og i Ny Testamente et kors i t-form eller i traditionel korsform.

Så vidt Waater Bauers Wöterbuch zum Neuen Testament, som er er standardordbogen til Ny Testamentes græske grundtekst.

Alan Millards bog "Fund fra Jesu tid", Lohses Forlag 1994, beskriver side 132, hvad datidige optegnelser siger om en korsfæstelse: "Optegnelser fortæller, hvordan forbrydere sædvanligvis blev afklædt og lagt på jorden med udsspredte arme på tværbjælken. De blev enten bundet eller naglet dertil. Så blev tværbjælken med manden hængende på den løftet op og fastgjort til den lodrette stolpe. Derefter blev fødderne bundet eller naglet fast. døden indtrådte ved kvælning, efterhånden som offerets brystmuskler svækkedes." Ny Testamente lægger sig op af disse optegnelser ved, at der berettes, at Jesus selv bar sit kors ud til retterstedet. Han bar altså tværbjælken ud til stedet, hvor den lodrette stolpe stod (Johannesevangeliet 19,17).

Problemet for Jehovas Vidner er, at de tillægger visse skikke, ting og former en åndeligt negativ betydning, dvs. en dæmonisk eller hedensk (ikke-kristen) betydning, nemlig hvis de har været anvendt i hedenskabet eller stadig anvendes dér. Det gælder f. eks. fødselsdag, vintersolhvervsfejring, påskeharer og kors. Korset findes som symbol i hedenske religioner. Jehovas vidner mener så, at hvis den kristne kirke anvender nogen af den slags skikke, ting eller former, så følger der et eller andet negativt med, en eller anden form for hedensk besmittelse - alene i kraft af den ydre ting. Mange kristne har samme opfattelse - eller følelse.

Ny Testamente derimod ser andeledes på det. Tingene i sig selv skader ikke. Derfor kan en kristen godt spise afgudsofferkød, når han blot ikke deltager i selve afgudstilbedelsen, og når han ikke derved bringer umodne kristne til at hengive sig til afgudstilbedelsen (Paulus' 1. brev til Korintherne 10). Jesus afviser også, at ydre ting kan gøre mennesket urent (Markusevangeliet 7,14-23). Urenheden kommer fra menneskehjertet.

Korsformen i sig selv kan altså ikke bære hedenskabet ind i kirken. Det kan kun påkaldelsen af afguderne og den umoralske efterfølgelse af dem.

Ny Testamente ligger altså på den historiske side på linje med den opfattelse, at korset ikke var en pæl, men en stolpe med en tværbjælke.

Modsat gælder det, at denne form aldrig gøres til genstand for nogen overvejelser i Ny Testamente. Hvis vi ikke var uenige med Jehovas Vidner om andet, så kunne de sagtens være i folkekirken. Det er ikke nogen vranglære at mene, at korset var en pæl, når nu ordet rent historisk også kan betyde det.

Det afgørende er, at Jesus blev hængt på et træ (Paulus' brev Galaterne 3,13).

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 01.05.2002