22.12.2023 22:26 Alder: 293 days
Hanna Mørk

Skrevet af:
Hanna Mørk

Det vi venter på

Vi venter i spænding på, at det skal blive den 24. december, og det kan blive juleaften. Men inden vi kan fejre jul, har vi adventen at gå igennem

Adventskrans med 4 tændte lys

unsplash.com/@toppy73

Jeg har lyst til at dele et citat med dig fra en lille honningglad fyr:

”Jamen,” sagde Peter Plys. ”Det, jeg bedst kan lide …” og så blev han nødt til at stoppe op og tænke, fordi selvom dét at spise honning var en meget god ting, var der altid et øjeblik, lige før man begyndte at spise honningen, der var bedre, end mens man spiste, men han vidste ikke, hvad dette øjeblik hed (Citat: Peter Plys).

Peter Plys snakker her om øjeblikket før det allerbedste. For Peter Plys er honning noget af det allerbedste, der findes, men spændingen og glædestadiet, lige før han spiser det, kan faktisk lige så meget som selve det at spise honningen.

En glemt ting for mange

Julen kommer snart, men før jul kommer advent. Advent kan måske for mange være  en glemt ting, det lidt mere ukendte.

Julen har været til stede i butikkerne længe. Vores kalenderlys tæller ned. Duften af brunkager og klejner spreder sig rundt i hjemmene. De sidste julegaver bliver købt ind og indkøbslisten til julemiddagen skrevet ned.

Advent bliver hurtig dækket til midt i juletravlheden.

En ventetid

Advent er ikke kun lig med adventskrans og adventsgaver. Advent er en ventetid. En tid, hvor vi venter på noget større. Vi venter på, at Jesus bliver født julenat.

De fire søndage før juleaften tænder vi et nyt lys i adventskransen. For mange er dette nok mest forbundet med endnu en nedtælling til jul. At tænde et lys ad gangen er til for at minde os selv om ventetiden, der er op til, at Jesus bliver født. Lyset kommer langsomt, så vi kan have tid til at glæde os.


Hanna Mørk

Skrevet af:
Hanna Mørk

Lagt på nettet 22.12.2023

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også