Den utrænede undværings-muskel
Vi danskere er gode til at reagere på vores behov. Fasten er en tid for behovsudsættelse. Og måske kan vi derved skabe tid og rum til at fokusere på Gud.
Behov
Hvis vi føler et behov, handler vi på det og gør noget ved sagen. Vi køber en ny mobiltelefon, når der kommer en ny model med nye funktioner, vi tager på en solferie for at slippe væk fra den grå vinter, vi spiser sund mad, når vi mærker bare den mindste sult. Vi søger at udrydde behov og mangler i vores liv. Det er ikke rart at mangle noget. Det er ubehageligt og utilfredsstillende. Det skal der gøres noget ved, tænker vi. Det ved reklamebureauerne. De forsøger at gøre os opmærksomme på endnu flere behov og mangler i vores liv, så vi kan få et endnu større forbrug og få endnu mere fyldte liv.
Derfor er vi efterhånden ikke så gode til at undvære ting. Vores undværings-muskel er understimuleret. At undvære betyder oprindeligt 'at tåle at savne noget'. Det er netop det, vi er blevet dårlige til. Dårlige til at savne noget. Til at være i ubehaget. Utilfredsstillelsen. Fraværet.
Faste
I kirkens kalender har vi nu taget hul på den årlige fasteperiode. Fasten er en tid, hvor vi kan øve os i at undvære noget og blive bedre til at udsætte vores behov. Ved at skære ned på forbrug af den ene eller anden slags, kan vi blive bedre til at tåle fraværet og savne noget. Måske kan det endda også give os en større modstandsdygtighed over for forskellige slags fristelser.
Men først og fremmest er fasten en tid, hvor vi ved at undvære noget, får tid og rum til at give Gud særlig opmærksomhed. Fasten er en god anledning til ekstra bøn og bibellæsning og andre måder at bruge tid med Gud. Fasten er en tid til ro og fordybelse. Og til måske ligefrem at opdage en længsel og et behov efter Gud.
Lagt på nettet 10.02.2016