Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
At gå et kedeligt stykke vej
Foto: https://commons.wikimedia.org/wiki/User:Honymand
Min kone og jeg tog et par dage fri her i begyndelsen af det nye år og gik Amarminoen – en 27 km sti på sydsiden af Amager. En dejlig afvekslende tur, men alligevel med nogle kilometer, hvor vi sådan set ikke så noget særligt, men bare gik, fordi vi skulle frem til det næste spændende stykke.
Vi kom til at snakke om, at sådan var livet også: Nogle gange må man gå et stykke vej, der måske ikke i sig selv er spændende, men det er et stykke, der må gås for at komme hen til det næste spændende afsnit af livet.
Vi kender det vel alle i det små: De fleste dage er der nogle ting, vi er nødt til at bruge tid på, selv om det egentlig ikke er særlig spændende eller umiddelbart tilfører mig noget godt.
Et helt nyt lys
Jeg tænkte på det igen, da jeg så en film, hvor hovedpersonen først i en sen alder for alvor begyndte at leve et liv, der oplevedes som meningsfuldt. Vedkommende kunne selvfølgelig med rette have ærgret sig over alle de år, der havde været ret så grå. Men i stedet så vedkommende dem nu i et helt nyt lys: De havde været med til at forberede vedkommende og hele situationen, så det gode nu kunne lade sig gøre. Lidt ligesom i sportens verden, hvor en masse tid med megahård træning og mange afsavn kan belønnes med en medalje til sidst.
I Bibelen møder vi den slags mange gange. Et eksempel: En del kender lidt til Moses – men det var først, da han var 80 år, at han begyndte at shine! Først 40 år som prins i Egypten – så blev det hele vendt på hovedet, og han var gedehyrde ude i ørkenen i de næste 40 år.
Først derefter kaldte Gud ham til det, han egentlig skulle – og de næste 40 år gjorde ham så verdenshistorisk berømt. Men han havde aldrig kunnet klare det, hvis ikke han var superbruger angående det egyptiske hof og den mellemøstlige ørken.
Gud vil gå med
Jeg prøver at følge Guds vejledning i mit liv. På nogle områder er det ret enkelt af finde ud af, hvad han vil: Jeg skal leve med en tæt åndelig forbindelse til Jesus. Og prøve at lade hans kærlighed smitte mig, så den spredes videre. Men sådan mere konkret kan det være svært at se vejledningen.
Når jeg så er på strækninger på min livsvej, som jeg finder ret så kedelige eller ligefrem trælse, ved jeg jo ikke, om det er min egen vej, eller en, Gud valgte for mig. Men jeg ved, at han vil gå den sammen med mig under alle omstændigheder. Og tænk nu, hvis det er en forberedelse til noget fantastisk!
Og noget, alle, der tror på Jesus, har fået at vide helt sikkert: Om dette liv vil opleves mest gråt eller sort eller solbeskinnet, så vil det kun være en kort sti hen til en evighed, der er super nice! Stykker af stien vil nok være i tvivlens skygger, men det ændrer Gud ske lov ikke ved, hvor den ender.
Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm
Lagt på nettet 04.02.2022
