Fastelavnsris
Et af mine tidligste fastelavnsminder handler om fastelavnsriset: Min bror og jeg stod tidligt op fastelavnssøndag, og så var det meningen, vi skulle vække mine forældre ved at give dem nogen smæk med riset. Eller i al fald klaske til deres dyner med vores hjemmelavede fastelavnsris, og så vågnede de meget overraskede op og gav os slik.
Frugtbarhedsritual
Det blev aldrig nogen fast tradition; jeg kan i al fald ikke huske andre fastelavnsmorgener på den måde - sikkert fordi, det er en lidt sær skik, som vist mest af en tilfældighed er knyttet til fastelavn. Det er beslægtet med den skik at kaste ris (grødris, ikke grenbundter) efter nygifte; et frugtbarhedsritual.
Langfredagstæsk
Men der er også nogle, der mener, at det hænger sammen med en gammel, grotesk og ellers uddød skik, hvor særlig fromme forældre tæskede deres børn med ris (grenbundter, ikke grødris) langfredag morgen, så de kunne mindes Herrens lidelser.
Det er min fornemmelse, at fastelavnsriset i dag mest er til pynt. Heldigvis for det - jeg synes begge mulige historiske forklaringer på skikken er lige absurde. Frugtbarhedsritualer er noget overtro, og langfredagstærskene er en misforståelse: Jesus led så forfærdeligt, for at vi skulle blive fri. Helt fri.
Hvad er fastelavns-ris-traditionerne i din familie?
Lagt på nettet 14.02.2012
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Fastelavn uden faste
- Fastelavn for voksne
- Katten af tønden
- Hvad er historien bag kirkemødet i 325?
- Er det vigtigt at tilhøre en menighed?
- Hvad er forskellen på folkekirken og Missionsforbundet?
- Hvorfor så fast en gudstjenesteform?
- Hvad er en Vineyard menighed?
- Hvad er synet på dødssynder?
- Hvad skete ved reformationen i Danmark?