14.06.2011 12:00 Alder: 6 yrs
Kategori: udv-pinse

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Hvordan får jeg tungetalens gave?

Hvordan ved man, om man har fået nådegaven til tungetale?

I mit møde med en pige fra pinsekirken fik jeg øjnene op for visse af nådegaverne, jeg ikke tidligere havde interesseret mig for. Hun talte i tunger, når hun var alene, og følte sig meget styrket af denne gave, hvilket jeg naturligvis fandt ganske tiltalende. Siden har jeg læst en del om tungetale og bedt for, om jeg måtte modtage den. Min frygt er imidlertid dette: Ifølge pigen fra pinsekirken skulle man "forsøge sig frem" med ord og lyde for at "tale tungetalen i gang". Dette stiller jeg mig yderst kritisk overfor! Er der ikke ved det en sikker glidebane mod bare at tale ordløse lyde og blindt gå i troen på at man har fået gaven, uden at dette er tilfældet? Jeg beder for - om jeg måtte få tildelt gaven - at jeg da ikke ville være i tvivl og Helligånden blot ville gennemtvinge sin tale en dag. Er det for meget at forlange, eller er det netop sådan, det er bedst?

Jeg ønsker mig virkelig tungetalen (i første omgang til egen opbyggelse som hun) men er frygtelig bange for at narre mig selv.


Svar:

Tungetalen er en af de nådegaver, som omtales i Bibelen, som rigtig mange kristne stræber efter - måske fordi, det er lidt mystisk og eksotisk. Det er til trods for, at Paulus gør det helt klart, at der er andre nådegaver, vi hellere skal stræbe efter. Tungetalen adskiller sig nemlig fra de andre nådegaver ved, at den primært er til personlig opbyggelse, hvor de øvrige er til menighedens opbyggelse og gavn.

Vi har allerede en del svar i arkivet, der skriver om, hvad tungetale er. Prøv at søge på ordet tungetale under Svar

Det, som NT ikke siger noget om, det er, hvordan man rent faktisk taler i tunger. Eller hvordan man bliver klar over, at man har nådegaven til at tale i tunger. Men umiddelbart synes jeg faktisk ikke, at det er noget særlig dårligt råd, du har fået, fra pigen, du har talt om tungetale med. For selv om Bibelen ikke siger så meget om det, så kan vi jo sammenligne med, hvad Bibelen ellers siger, og hvordan vi forholder os til andre nådegaver:

1) Evnen til at tale i tunger er ikke magisk. Gud er overnaturlig, nådegaverne er overnaturlige, men ikke magiske. Der er ikke noget, hokus-pokus ved det, derfor er det ikke for specielt indviede - det er en nådegave alle kan få.

2) Evnen til at tale i tunger har ikke noget med trance at gøre. Paulus antyder, at der er et meditativt element i tungetalen; forstanden forstår ikke et pluk af, hvad munden siger - men det betyder ikke, at hjernen er slået fra, nøjagtig ligesom vi er ved vores fulde fem, når vi bruger vores nådegave til at helbrede, evangelisere eller trøste.

3) Evnen til at tale i tunger kommer ikke af sig selv. Vi kan i al fald ikke forvente det; det sker i Bibelen (Apostlenes Gerninger 19,6), fordi der var et særligt formål med det. Men ellers tror jeg ikke, spontan tungetale er særlig hyppigt eller sandsynligt, selv om det ikke kan udelukkes.

Med andre ord: Hvis du vil tale i tunger, så er du nødt til at åbne munden og prøve ad! Hvis du fx beder om nådegave til at være evangelist, ja, så kræver det en bevidst handling at få sko og overtøj på og komme ud ad døren og fortælle mennesker om Gud, og du må selv åbne munden og forkynde evangeliet.

Jeg tror, der er mange, der beder om nådegaven til at tale i tunger - og så sidder de og venter på, at "ånden skal komme over dem"... jeg tror ikke, det er sådan, det foregår. Har du bedt om det, så må du prøve ad.

Hvordan kan du så vide, om du taler i tunger eller bare siger lyde? Tjah... jeg tror ikke, der findes nogen sikre kendetegn. Dels fordi tungetale er noget meget individuelt, dels fordi der i virkeligheden ikke er så stor forskel på almindelige bøn og tungetale - det er blot en særlig form for bøn, som for mange mennesker begynder der, hvor ordene slipper op. Jeg tror, et rimeligt kendetegn er, at du ikke tænker over, hvad du siger eller spekulerer på, hvordan du kan sige nogle lyde, der lyder virkelig fremmede, men blot frimodigt lader munden løbe (eller tankerne, som al anden bøn kan tungetale godt blot foregår i tankerne). Væsentligst af alt, så må det afgørende være, hvordan det får dig til at føle - hvis ikke tungetalen giver dig ro og tryghed, så er det nok ikke tungetale.

Og til sidst: Evnen til at tale i tunger er ikke noget særligt. Hvis du ikke får den, så er det ikke fordi du er mindre fortjenende eller en ringere kristen. Du har simpelthen bare ikke brug for den.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også