Kategori: Jesus, Gud
Blev Jesus forladt af Gud?
Svar:
Ja, Jesus var forladt af Gud! - og ja, Jesus følte sig forladt af Gud! Med spørgsmålet her har vi fat i en vigtig kerne i Bibelens fremstilling af Jesu død. For at forstå hvilken befrielse Jesu død er for os, er det nødvendigt at fastholde, at Jesus blev forladt af Gud. Ikke sådan at forstå, at Gud ikke var til stede, da Jesus døde, - men han undlod at gribe ind! - og det må næsten siges at være endnu værre.
Guds vrede over synden - vores synd, som Jesus bar - var uden vaklen! Han kunne have grebet ind og reddet Jesus fra den hån og pine, han gennemlevede - han kunne have reddet ham fra døden - men så ville VI være fortabt.
At blive forladt af Gud, er at være overladt til afmagt, mørke og død, uden håb om redning. Jesus blev forladt af Gud - for at vi kunne gå fri. Det var en virkelig forladthed Jesus mødte på korset. Forsoningen er ikke et teknisk mellemværende, som Gud og Jesus ordnede sådan i al fordragelighed. Nej, på samme måde som synden er en virkelighed, så var Jesu lidelse en virkelig lidelse, hans død en virkelig død. Derfor har han også følt sig forladt.
Få steder i Bibelen understreges det så kraftigt som i Hebræerbrevet, at Jesus blev menneske og gik ind under menneskelige livsvilkår med alt hvad det indebærer. I kapitel 2, vers 14 beskrives det sådan: ?Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de...? og vers 18: ?For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes?. Jesus har følt den dybeste forladthed det er menneskeligt muligt.
Lagt på nettet 01.09.2000
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvorfor var Jesu død noget særligt?
- Hvordan kan Jesus tage vores synd?
- Er naturkatastrofer Guds straf?
- Var Jesus forladt af Gud på korset?
- Kan jeg blive fri for angsten for at " gå fortabt"?
- Kan vores synd sones af en stedfortræder?
- Hvordan blev Ny Testamente til?
- Han gjorde det for dig
- Kommer et godt menneske ikke i himlen?
- Planlagde Gud Judas' beskidte forrædderi?