Hvorfor mætter Gud ikke de sultende?

Svar:

Jeg fik i dag brev fra en af mine ”gamle drenge” i Tanzania. Han er hospitalspræst, har nået pensionsalderen, og har ingen løn fået det sidste halve år ligesom mange af de andre, som arbejder på det samme hospital.

Kornelio Kasimila har hverken det ene eller det andet bortset fra en mark, der måske kan skaffe ham og familien føde, hvis de er heldige.

Hvorfor er det således her i verden, at så mange har alt for lidt og mennesker dør af sult på Afrikas Horn, mens vi andre er præget af velstand og overflod?

Hvorfor Gud?

Er Gud faldet i søvn? Ser han slet ikke sine skabningers lidelser? Lægger han slet ikke mærke til, at vor tids naturødelæggelser og forureningskatastrofer rammer de uskyldige? Ørkenerne breder sig og skovdøden hærger, kvæget dør og de hungerramte flygter til overfyldte flygtningelejre.

Jeg tror disse ulykker og lidelser hænger sammen med den ”kulturbefaling” Gud har givet os - om at vi skal herske over alt det skabte (se Første Mosebog 1,26-31). Vi har, som pålagt, underlagt os jorden, men ikke på den måde som Gud har tænkt det. I stedet for at få jorden og det skabte til at blomstre og udvikle sig, har vi i stedet drevet rovdrift på ressourcerne og hinanden. De fleste sultkatastrofer er delvist menneskeskabte og kunne afværges, hvis vi ville det.

Men hvorfor får vi alligevel midt i denne suppedas løfte om, at Gud altid vil sørge for os? (Matt 6,24-34). Hvorfor har pastor Kasimila så ikke nogen mulighed for at købe de blikplader, som han vil tække sit hus med? Bibelen siger endda et sted: ”..selv når der er hungersnød bliver de mætte” (Sl 37,19) - selv om titusinder dør af sult! Og dette samtidig med at andre mennesker bliver ødelagt af overflod.

I er verdens lys

Hvad skal vi stille op med den slags løfter? Jeg har lært af en kirkeleder i Etiopien, at det ikke er nok at forkynde evangeliet for mennesker med tomme maver. Det er vigtigt, at de først får noget at spise og får nødvendig lægehjælp. Det er derfor vi, som en del af svaret på verdens nød, kaldes til at efterligne Jesus, som jo delte sit liv med de fattige, de udstødte, de spedalske, de syge og besatte. Jesus sagde om sig selv, at han er verdens lys, men han sagde også til sine disciple: ”I er verdens lys! En by der ligger på et bjerg kan ikke skjules.” Med andre ord: Spørgsmålet om verdens nød falder tilbage på os selv!

Selv om vi aldrig kan få ordene fra Matthæusevangeliet 6 om, at Gud giver os mad og tøj til at passe på denne verdens nødstedte som mangler alt, så er det alligevel nødvendigt, at der er sammenhæng mellem vores ord og vores handlinger! At vi hører når Jesus siger til os: ”Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget” (Luk 24,33) Eller som Luther har sagt det: "Det retfærdige og fromme menneske er også barmhjertig ligesom sin Gud. Det låner gerne, giver gerne og hjælper gerne sin næste."

Lagt på nettet 25.08.2011