08.03.2006 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Peter Nikolajsen

Værdi

Hvordan får mit liv værdi? Hvor finder jeg værdierne, som giver mit liv mening? Det gør jeg, når jeg oplever, at der er nogen som værdsætter mig, nogen som vil mig. At have betydning for andre er noget af det vigtigste i livet.

Venner 100

Venner 210

Hvad er det der giver os værdi i hverdagen? Er det når vi føler os værdsat? Når vi bliver anerkendt for det vi har gjort? eller når vi gør en forskel i vores hverdag? Det kan nemt komme til at føles som om vi selv skal skabe meningen, og at vi dermed selv står med ansvaret.

I sidste uge var jeg sammen med nogle venner. Det var super hyggeligt, vi fik god mad og snakken gik rigtig godt. Jeg værdsatte at være sammen med dem, og jeg følte mig værdsat af dem. Det var en dejlig aften jeg gik hjem fra. De værdsatte min tilstedeværelse og på den måde følte jeg at jeg havde værdi for dem. Jeg betød noget for dem.

Vi har alle brug for at føle at vi har værdi og er noget værd, det kan vi ikke leve uden, det er det der giver os selvtillid og noget at leve for. Men når jeg tror Gud har skabt mig, og er villet af ham, tror jeg også på at jeg har en værdi for ham. Det er Jesus et klart eksempel på.

Det sætter mig fri, at jeg ved jeg har værdi selv om jeg ikke havde nogle venner, eller jeg mislykkes med alt det jeg laver. Jeg behøver ikke i samme grad at stræbe efter andres anerkendelse for at føle mig værdifuld. Hverken i skolen eller på arbejdet. Jeg kan selvfølgelig ikke leve uden, at jeg føler, at jeg er noget for andre. Jeg har stadig brug for den konkrete anerkendelse af mig. Men selv om jeg mislykkes i ræset om vennerne, jobbet og karrieren kan jeg dog sætte tempoet ned, for jeg ved i sidste ende er jeg meget værdifuld i Guds øjne. Jeg er skabt og villet af Gud.

Når jeg ser mig om i min verden, ser jeg ofte mennesker som ræser efter at blive gode nok og gøre sig fortjent til alting. De prøver selv at skabe en mening med livet, og det tror jeg kan være hårdt for det er deres eget ansvar at livet så også lykkes, eller mislykkes. Når jeg ved, at jeg har værdi for Gud så har jeg et fundament at stå på. Lige meget hvor galt det går ved jeg, at jeg er villet af Gud, og at han ikke svigter mig.


Skrevet af:
Peter Nikolajsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også