12.04.2006 12:00 Alder: 18 yrs
Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Den ufattelige sandhed

Påskedramaet, som kulminerer med den tomme grav søndag morgen rummer en aldeles ufattelig sandhed, som ligger et pænt stykke på den anden side af grænserne for vores logiske evner. Påsken sprænger de almindelige rammer for den menneskelige fornuft og stiller os overfor en virkelighed af fantastiske dimensioner.

Molekyler 210

De fleste af os er vist enige om at sund fornuft og logisk tænkning sædvanligvis er vejen til at vide hvad der er sandt. Og mon ikke også de fleste mennesker kan blive enige om, at sandheden er det højeste og vigtigste gode her i livet? Selvom vi sommetider kan fristes til at skyde genvej udenom sandheden, så ved vi inderst inde godt at det kun er sandheden, som virkelig sætter os fri og tilfredsstiller vores inderste længsel.

Men hvad stiller vi så op med påsken? Det bibelske påskedrama er omdrejningspunkt for hele den kristne tro og netop påskens begivenheder sætter vores højt skattede fornuft og logik på en alvorlig prøve.

Brud på fornuften

At Jesus er Guds søn. At Guds søn bærer alle menneskers skyld. At Guds søn dør under Gud Faders vrede. At hans død er til soning for min skyld. At Jesus vender tilbage fra døden og står op af den bevogtede grav. At hans sejr over døden går i arv til alle der tror på ham. Ja, det er altsammen kristne påstande, som bryder med alle principper for sund menneskelig fornuft.

Ikke underligt at nogle har sagt: "Man skal ikke være skør for at være kristen, men det vil hjælpe en del". Måske en nærliggende tanke, men ikke desto mindre en stor misforståelse.

Derimod er det rigtigt, at hvis jeg vil tage påskens kristne budskab til mig, så må jeg erkende, at sandheden om livet - om mig selv og om verden - er større end min logiske sans kan fatte. Det betyder ikke, at jeg er nødt til at droppe min sunde logiske fornuft. Det betyder bare, at jeg må indse, at der områder af livet, som min fornuft ikke kan nå og ikke kan fatte. At Guds verden ikke lader sig indfange af min jordbundne logik. Det betyder, at den åndelige virkelighed, som påsken lader mig se ind i, er en virkelighed som rækker ud over den rene fornufts lukkede verden.

Troens fornuft

Hvis jeg vil kalde mig kristen - én der tror på Kristus - så er der ingen vej udenom at erkende, at Guds verden er større end min verden. Der er mere mellem himmel og jord end jeg kan fatte og forstå med min logiske sans. Betyder det, at den kristne tro er lukket land for ethvert tænkende menneske? Nej, men det betyder at min fornuft må underordne sig det som er større, nemlig troens overbevisning om at Jesu ord og liv taler sandt.

Påskens budskab om at døden ikke har det sidste ord, om at livet er evigt og ligger åbent for enhver som sætter sin lid til Jesus Kristus - det budskab kan jeg fatte og forstå, ikke med fornuften alene, men med troens overlogiske overbevis.

Kristen tro er påsketro. Påsketro er opstandelsestro. Det er jeg overbevist om er sandt. For det tror jeg på.

Læs mere om logik og sandhed i Peter Øhstrøms artikel: Hvad er sandt?


Asbjørn Asmussen

Skrevet af:
Asbjørn Asmussen

Lagt på nettet 12.04.2006

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også