05.12.2010 12:00 Alder: 14 yrs

Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Hvorfor går præster i kjole?

Hvorfor bruger vi egentlig præstekjoler? Så vidt jeg har forstået har der været to tanker med præstenkjolen - dét at adskille personen fra embedet (og altså også vise overfor menigheden, hvem der præsten), og så et ønske om ikke at skille sig for meget ud (i den forstand at præstekjolen vistnok er udformet i stil med 'almindelig mode' i sin tid). Hvis disse tro præmisser er gældende, burde man så ikke udskifte ornatet? Så vidt jeg forstår har en præst også ret til/mulighed for at gå i en sort skjorte med den fra andre kirker kendte "præsteflip" - eller hvad? For jeg tænker, at en sådan beklædning bedre ville opfylde de to præmisser i dag, hvorimod jeg synes præsten bliver fremmedgjort på grund af sin kjole, og måske sågar bliver lidt til grin.

Svar:

Katolsk præstedragt

Før reformationen skilte præsterne sig ud fra andres tøj og frisure. De var klædt i en kjortel med en lang kappe med bælte og hætte til udendørs brug. Dertil kom at præster var barberede på issen, den såkaldte tonsur.

Luthers dragt

Ved reformationen blev det almindeligt for præster at gå i tøj som andre borgere. Præsterne skulle ikke længere betragtes som en særlig stand. Derfor skulle de heller ikke skille sig ud fra andre ved deres udseende. Luther og andre universitetsfolk gik som andre borgere typisk i trøje og bukser med en sort kappe udenover. Da mange danskere studerede hos Luther tog de denne ”mode” med sig hjem og fortsatte med denne påklædning efter reformationen. På den måde blev en tysk borgerdragt til præstedragt efter reformationen i Danmark. Præsten skulle ikke skille sig ud fra andre ved sit tøj og han skulle heller ikke længere have tonsur.

Præsten gik i dette tøj til hverdag, men ved gudstjenesten iført han sig de særlige messeklæder (messeskjorte og messehagel).

I Danmark siden Luther

I tiden efter reformationen var denne præstedragt altså den daglige påklædning for danske præster, sådan at han lignede andre danske borgere. Men moden skiftede også dengang. Nogle præster ville gerne følge den europæiske mode, der dengang kom fra Spanien, Europas rigeste land. Her gik man fx med store pibekraver og fløjstøj. Men Spanien var katolsk, og det blev indskærpet danske præster, at de fortsat skulle være ærbart klædt og ikke gå i ”teatralsk” tøj. Dette ville også få dem til at ligne katolikker! Man fastholdt altså, imod tidens modeluner, den enkle sorte ”kjole” fra Luthers tid. For at undgå det dyre og ekstravagante, fastholdt man den enkle og billige sorte kappe.

Noget nyt kom alligevel ind, nemlig en lille og enkel pibekrave. Den blev en fast del af præstedragten i Danmark, i modsætning til fx Tyskland. Fra 1600-tallet kom enevælden, hvor kongemagten gerne ville styre og regulere Danmark som et standssamfund. Da blev det direkte befalet, at danske præster ved gudstjenester skulle bære den sorte kappe/kjole og en pibekrave. Således fik præstekjolen karakter af en særlig uniform for ”standen” af præster, og sådan har det været siden.

I Danske Lov af 1683 stod der udtrykkeligt, at præster altid skulle gå i rette præsteklæder, altså også til hverdag. Det blev nu ikke efterlevet i praksis, og man gennemtvang heller ikke kravet. I oplysningstiden gik mange kirkelige skikke i forfald, også den daglige brug af præstekjolen. Nogle præster døbte ligefrem børn iført deres borgerlige, engelsk-prægede tøj.

Det blev da indskærpet, at kun præsten havde ret til at bære den særlige embedsdragt, og det skulle han så også gøre ved kirkelige handlinger.

Status i dag

Nu har præstekjolen status af en gudstjenestedragt, og myndighederne har fastholdt, at den skal bruges ved alle gudstjenester og kirkelige handlinger i folkekirkens kirker, og ved alle vielser og begravelser, uanset hvor disse foregår. En præst kan således ikke vælge at prædike i jakkesæt eller andet almindeligt tøj, heller ikke selvom man går med en ”præsteflip”.

Derimod kan man ved gudstjeneste vælge at undlade præstekjolen, når man bærer messeklæder. Og hvis præsten søger om fritagelse for at bære tjenestedragt, og menighedsrådet samtykker, kan biskoppen give tilladelse til at undlade at bære præstedragten.

Bør præstekjolen afskaffes?

Umiddelbart er der intet i vejen for det, hvis ellers folkekirken blev enige om det – som man fx har gjort det i Norge. Man kunne også begynde med at erstatte pibekraven med en hvid krave, som man bærer i andre lutherske kirker. Det ville være enklere og mere praktisk, men om det ville få præsten til at skille sig mindre ud i mængden, er nok tvivlsomt.

Jeg ved ikke, om nogle ligefrem griner af præstekjolen. I så fald har de ikke gjort det, mens jeg var i nærheden! Det er en gammel dansk tradition, som jeg snarere har oplevet at også ukirkelige folk havde en respekt for. Derfor kan præstekjolen tjene et praktisk-folkeligt formål, selvom det hverken kan begrundes luthersk eller bibelsk, at en præst nødvendigvis skal gå i en særlig dragt.

Om man gik et skridt videre og besluttede at lade præsten prædike i skjorteærmer, ville jeg derfor ikke indvende noget principielt mod det. Ulempen ville dog være, at menigheden sikkert ville lægge meget mærke til præstens tøj (Har han nu fået nyt igen? Hvorfor får han aldrig noget nyt?). Præstekjolen som fælles ”uniform” betyder det gode, at menigheden ikke får lejlighed til at distraheres af tøjstil, og derfor kan samle sig om indholdet.


Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Lagt på nettet 05.12.2010

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også