02.02.2005 12:00 Alder: 20 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvorfor forsvandt den guddommelige helbredelse?

Svar:

Tak for dit spørgsmål.

Det gør mig ondt for din ven, at hun skal slås sådan med psykisk sygdom. Det er tungt - og bliver ikke mindre tungt, når det også angriber troen og spørger, om Gud nu ikke hører bøn, eller om min tro er for dårlig, eller om man ligefrem bliver straffet for noget, man har gjort.

Det er ikke enkelt at svare på, men jeg prøver at gennemgå nogle af de vigtigste aspekter:

Sygdom er ikke en straf for synd

1. Det Nye Testamente har nogle helt klare vers om sammenhængen mellem synd og ulykker/sygdom - nemlig at de ikke hænger sammen!

"På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: »Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte - mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.« Lukasevangeliet kapitel 13 fra vers 1.

"På sin vej så Jesus en mand, der havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham: »Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?« Jesus svarede: »Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham." Johannes evangeliet kapitel 9 fra vers 1.

At sygdom er en straf for synd, er en frygtelig overtro, som hærger i næsten alle kulturer. Jobs venner prøver på at forklare Jobs ulykker og sygdom med netop dét - men får på puklen af både Job og Gud. For det er et udtryk for farisæisme: at vi får som fortjent, og at de største syndere derfor lider mest.

Kristus havde aldrig syndet. Alligevel var han "en lidelsernes mand, kendt med sygdom" (Esajas kapitel 53 vers 3); og "Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom" (Esajas kapitel 53 vers 10). Lazarus blev syg og døde; den trofaste Epafroditus var syg og døden nær (Filiperbrevet kapitel 2 vers 26 - 27); Paulus' betroede medarbejder og apostelvikar Timoteus var "tit syg" (1. Timotheusbrev kapitel 5 vers 23).

Drop gætterier om sammenhængen

2. Det er sandt, at dette, at vi overhovedet kan blive syge, og lever i dødens og forgængelighedens verden, kommer af vores oprindelige oprør imod Gud. Men denne sammenhæng er frelseshistorisk og universel, ikke personlig og individuel.

Det er også sandt, at det i Bibelen kan forekomme, at nogle bliver syge som konsekvens af en synd. Og vi kan heller ikke afvise, det kan ske i dag. Men overalt, når det nævnes i Bibelen, er det klokkeklart og tydeligt sagt af Gud, hvad der er på færde! Det er aldrig noget, man skal ligge der og gætte og spekulere sig frem til.

Den vejledning, du har mødt, og som lægger skylden for sygdommen på den syge, må (så velment den end er) du simpelt hen afvise. Den er forkert. Psykisk sygdom kommer simpelt hen sjældent af noget, man selv har gjort! Ofte kommer den af noget rent legemligt, ofte kommer den af noget, andre har gjort imod en.

Tro og helbredelse

3. Gud kan helbrede, også for psykisk sygdom. Men den "tro", han spørger efter, er den mindste tro af alle: troen så lille som et sennepsfrø. Det er dén, der kan flytte bjerge! (Matthæusevangeliet kapitel 17 vers 20). Der findes en nådegave til stor tro; men det er ikke sådan, at den store tro oplever store undere og den lille tro oplever små undere eller slet ingen undere. Gud griber ind, når det er foreneligt med hans vilje for den enkelte. "Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os" (1 Johannes brev kapitel 5 vers 14). Derfor bad selv Jesus under det fortegn, da han i Getsemane bad om at måtte slippe for at dø: "Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din." (Lukasevangeliet kapitel 22 vers 42).

I Jakobs brev kapitel 5 tales der om en form for forbøn for syge: salvningen med olie. Og dér loves meget kontant, at man bliver rask! Men læg mærke til, at det er skrevet med kapitel 4 som fortegn, hvor Jakob udtrykkeligt skriver: "Og nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge« — I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.« (Jak 4,13ff).

Det er naturligvis frygtelig svært for os at forstå, hvordan Gud kan ville andet end at gøre alle mennesker raske på stedet. Men siden vi lever i syndens og dødens verden, så kan det lige så lidt lade sig gøre, som det kan lade sig gøre for nogle af os at leve helt syndfrit. Men i kraft af Kristi død for os er helbredelse alligevel mulig sommetider - langsomt eller øjeblikkeligt.

Helbredelse af psykisk sygdom

4. Gud kan helbrede, også for psykisk sygdom. Men erfaringen viser, at legemlig sygdom sommetider bliver helbredt langsomt og over tid, sommetider øjeblikkeligt og på stedet (og sommetider overhovedet ikke) - men psykisk sygdom bliver næsten aldrig helbredt øjeblikkeligt og på stedet. Den er så sammenvævet med hele vores sjæl og sind, at der ikke blot skal helbredelse til, men oftest også vækst og modning, brydning af destruktive mønstre, terapi osv. Jeg tror bestemt, det kan forekomme, at også psykisk sygdom forsvinder øjeblikkeligt og aldrig vender tilbage; men mig bekendt er det langt sjældnere. Almindeligvis kan man opleve op- og nedgang, tilbagefald osv - men hvis det overhovedet er Guds vilje, så vil der over tid ske en bedring.

Jeg håber sådan, at du og din ven vil kunne finde hvile hos Gud i bøn - i stedet for at skulle lide under falske anklager og falsk skyld.

Og jeg håber, at hun får god, omsorgsfuld og professionel hjælp fra mennesker.

Gud velsigne jer.

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 02.02.2005