Kategori: Jesus-rel
Hvordan var Jesu menneskesyn?
Svar:
Det er ikke muligt at tale om Jesus' menneskesyn på samme måde som Luthers og andres. Jesus er Gud og ved alt om hvem, hvad og hvordan mennesket er. Læs for eksempel Johannesevangeliet kapitel 2, vers 24-25:
"Selv betroede Jesus sig ikke til dem, fordi han kendte alle, og fordi han ikke havde behov for, at nogen skulle vidne om mennesket; for han vidste selv, hvad der gemmer sig i mennesket."
Gud er selv menneskets skaber, og hans - og dermed Jesus' - "menneskesyn" er simpelt hen sandheden om mennesket, den totale viden om det. Det er en viden, som Luther og vi andre kun kan få del i stykkevis - først og fremmest ved at studere Bibelen - og aldrig fuldstændig. Det er faktisk noget af det, vi skal glæde os over i evigheden: at lære os selv og vor næste, Guds ypperste skaberværk, bedre at kende.
Lagt på nettet 23.08.2006