01.09.2000 12:00 Alder: 24 yrs
Kategori: Menneskelivet

Skrevet af:
Ellen Kappelgaard

Hvordan skal jeg forholde mig til organdonation og dødshjælp?

Hvordan skal vi som kristne forholde os til spørgsmålet om organdonation og aktiv dødshjælp? Hvor langt kan vi kalde det Guds vilje? Og er det virkelig til gavn og glæde for andre mennesker, når vi tilsyneladende hjælper dem ved at forlænge deres liv for enhver pris? 

Svar:

Jeg vil forsøge at besvare dit spørgsmål kort, selv om det er ret så omfattende. Og jeg vil besvare det i 2 dele, for sådan som jeg opfatter tingene, er det hver sit.

Først om hvordan en kristen skal forholde sig til organdonation: Det er grundlæggende godt og næstekærligt at være parat til at yde alt, hvad man overhovedet kan til gavn for et andet menneske. Om organdonation hører med hertil, kommer an på, om man som kristen vil acceptere hjernedødskriteriet, altså acceptere, at der bliver udopereret organer, mens kredsløbet bliver holdt i gang med respirator.

Jeg mener ikke, man kan sige, om det bibelsk er rigtigt eller forkert. Her må vi selv finde vores vej i overensstemmelse med samvittigheden og helst sammen med vores familie. Der er ting, der taler for at gøre det, som jeg har nævnt, men der er også ting, der taler imod. F.eks. det at vi (og Bibelen ) opfatter livet som sammenhængende med det at ånde - trække vejret, samt det at man ikke vil acceptere, at man på sit dødsleje ikke kan få lov "at dø færdigt" sammen med sine pårørende. Jeg mener, det er vigtigt, at vi tager stilling til dette svære spørgmål, som du kan læse meget mere om i f.eks. bogen Dilemma fra Credo forlag.

For at tage stilling til aktiv dødshjælp tror jeg det er vigtigt at finde ud af, hvordan vi som kristne skal forholde os til liv og død. Noget helt grundlæggende er, at Gud har givet os livet, at intet er tilfældigt, og at hvert eneste menneske er skabt af Gud i hans billede. Jeg forstår konsekvensen heraf sådan, at vi som mennesker ikke er sat til at vurdere hverken vores eget eller andres liv, om det er værd at leve eller ej. Vi må simpelthen få lov at tage det af Guds hånd og stole fuldt og fast på, at det er værd at leve, og så vente på, at Gud tager det, og derefter ønske at vi ved troen på Jesus kan gå over fra døden til livet, altså få et evigt liv!

Derfor mener jeg ikke, en kristen kan gå ind for aktiv dødshjælp, heller ikke selv om livet for den syge ser meningsløst ud. Vi må stole på Guds dømmekraft mere end på vores egen evne til det. Og jeg er ikke i tvivl om, at jo mere vi gør det, des bedre vil det være at leve på denne jord. Tænk hvis vi mennesker mere lærte at tænke Guds store livsbekræftende tanker om det enkelte menneske! Men du har ret i, at det somme tider ser meningsløst og meget trist ud i vore øjne. Da er det vores opgave at forsøge at lindre og hjælpe, så godt vi kan, i stedet for kort og kontant at løse problemet med "aktiv dødshjælp". Om dette emne kan du også læse mere i samme ovennævnte bog.


Skrevet af:
Ellen Kappelgaard

Lagt på nettet 01.09.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også