21.08.2014 00:00 Alder: 10 yrs
Kategori: jn-svar

Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Hvor mange har endnu ikke hørt om Jesus?

Jeg vil spørge jer om hvor man kan finde oplysninger om hvor mange folkeslag evangeliet mangler at blive forkyndt for, før Jesus kommer igen?


Svar:

Et sted, man kan få hjælp er Wycliffe Bible Translators, der også har en dansk afdeling. På deres hjemmeside www.wycliffe.net kan man finde mange oplysninger.

Det fremgår, at 180 millioner mennesker, der taler 1919 forskellige sprog, mangler en bibel på deres eget sprog, uden at nogen oversættelsesproces er i gang. Så kan man nok gå ud fra at evangeliet kun i meget begrænset omfang er blevet forkyndt for disse folk.

En årlig statistisk oversigt over missionsarbejdet findes i tidsskriftet "International Bulletin of Missionary Research" fra USA. I 2014 kan man se, at 29,2 % af verdens befolkning kaldes ”u-evangeliserede”. Hvor mange folkeslag, der er tale om, er ikke opgjort.

I bogform kan man finde utroligt mange oplysninger i "Atlas of Global Christianity, 1910-2010", udgivet af Edinburgh University Press i 2009. Det fremgår heraf, at det særligt er i det vestlige Asien og Nordafrika, at mange folk ikke er nået med evangeliet.

Især vil jeg anbefale et andet godt værk (og billigt i anskaffelse!): Operation World, der giver mange oversigter over lande og folk i verden. I 2010-udgaven regner man med, at 6.645 folkeslag i verden er u-nåede, eller næsten-ikke-nåede med evangeliet – udaf verdens i alt 16.350 folkeslag. I tal svarer det til, at 41% af verdens befolkning er u-nået.


Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Lagt på nettet 21.08.2014

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også