Hvem skrev Judasbrevet?
Svar:
Jo, det kan være svært med alle de personer, der hedder det samme. Den gang havde man hverken efternavne som vi kender dem eller personnumre. Man kunne godt - som du foreslår - prøve at hjælpe ved numre eller lignende. Men man ønsker jo også at bevare teksten så clean som muligt uden alle vore tilføjelser.
Den Judas, der har skrevet Judas-brevet er bror til Jesus - ligesom Jakob, der kom til at lede menigheden i Jerusalem.
Så det er hverken forræderen Judas eller apostlen Judas (brevskriveren regner ikke sig selv med til apostlene - se vers 17).
Hvornår er det skrevet?
Tja, Judas må jo være lidt yngre end Jesus. Men med mindre Judas blev usædvanlig gammel, må det jo være skrevet inden han blev 80 år - og sikkert før. Så måske mellem år 60 og år 80?
Brevet er - som flere andre breve i Det Nye Testamente - ikke skrevet til en enkelt menighed, men beregnet til at blive læst op i flere menigheder. Muligvis menigheder i det nuværende Tyrkiet.
Véd du for resten at du på blr.dk - under bibelfakta - og så det nye testamentes bøger kan finde en god intro til hvert enkelt skrift i Det Nye Testamente (og tilsvarende til Det Gamle Testamente)? De er skrevet af Flemming Kofod-Svendsen og er rigtig gode.
Lagt på nettet 06.05.2008
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvad lavede Jesus inden han blev voksen?
- Hvad beviser at Jesus har eksisteret?
- Hvordan er Bibelen samlet?
- Hvorfor er der forskelle mellem evangelierne?
- Hvordan er Bibelen Guds ord?
- Hvordan kan vi stole på Bibelen?
- Forbyder Bibelen at spise svinekød?
- Hvorfor rækkefølgen af NT
- Hvem var Johannes Døberen?
- Findes andre end Bibelens 4 evangelier?