Kategori: rel-pinse, rel-fastelavn
Hvad skal vi med 2. pinsedag?
Svar:
Kirkeåret har gradvist udviklet sig gennem tiderne. Det er ikke bibelsk begrundet, men det viste sig at være en god pædagogisk skik – til årlig påmindelse om hvad Gud havde gjort i historien på denne jord. Derfor holder langt de fleste kristne i verden fast ved kirkeåret.
Fra begyndelsen mødtes de kristne hver søndag, Jesu opstandelsesdag, og fejrede hans opstandelse ugentligt. Siden (200-tallet og 300-tallet) fejrede man også en stor årlig fest for hans opstandelse: Påskedag. Men denne fest skulle forberedes, og det blev den gennem en forudgående fastetid. Særlig vigtig var påskenattens store våge-gudstjeneste. Her blev folk døbt i oldkirkens tid, og dermed var man klar til at deltage i påskemorgens store fest. For at de ny-døbte også skulle få hjælp til at leve det nye liv, fejrede man Jesu opstandelses faktum 1. påskedag, mens man 2. påskedag blev undervist om, hvordan man som kristen skal stille sig til dette budskab.
Hele ugen efter påske var en særlig festuge (påskeugen), der sluttede med 1. søndag efter påske, hvor man fejrede Jesu opstandelse igen. Dermed fulgte man en skik fra Gammel Testamente, hvor det f eks ved løvhyttefesten var skik, at man fejrede det i en uge og på ottende dag igen holdt festforsamling og ligesom afsluttede festen. (3.mos 23,36-43).
Julen som en fest for Jesu fødsel begyndte man efterhånden også at fejre i næsten hele kirken, og man placerede den på 25. december. Det skete midt i 300-tallet. Også denne fest blev af 8 dages varighed, og slutter med nytårsdags gudstjeneste (Jesus får navn).
Men da julen blev indført, var allerede 26. december i brug som et minde om Stefanus’ martyrium. Derved fik 2. juledag sit særlige præg. Man kan let se Stefanus-beretningen som en påmindelse om virkningen af julen: Jesus kom til den syndige jord, hvor det at følge ham kan koste dyrt!
Fra 1000-tallet blev der også en anden pinsedag. Det hang sammen med, at man begyndte at døbe folk også i pinsen – og så var der brug for en anden-helligdag til påmindelse om virkningen af det, man hørte om første pinsedag. (Pinsedag handler om Helligåndens komme, 2. pinsedag handler om troen, som er Helligåndens gave til en kristen).
Fra reformationen i 1500-tallet til oplysningstiden i 1700-tallet fejrede man også gudstjeneste på tredjehelligdagene. Det var vel for at fremhæve de tre højtider endnu mere. Endnu som barn på landet i 1950’erne var der en tanke om at 3. juledag ikke var nogen helt almindelig arbejdsdag og at tiden mellem jul og nytår i det hele taget var ”halvhelligdage”. Det var nok en sidste rest af det med de 3. helligdage og med tanken om at en stor fest skal vare en hel uge!
Læs også Hvorfor fejrer vi 2. påskedag?
Artiklen er opdateret den 26. januar 2023
Lagt på nettet 30.06.2011
