Hvad er en sekt?

Svar:

Det er ikke helt let at definere, hvad der skal regnes for en sekt. Den romersk-katolske kirke på Luthers tid regnede således den lutherske kirke for en sekt, hvad de lutherske naturligvis ikke selv gjorde. Det gør de for øvrigt heller ikke mere i den romersk-katolske kirke! Så det at kalde noget for en sekt, er typisk andres nedsættende dom over en bevægelse. Selv opfatter ”sekten” sig ikke som sekterisk!

Frikirke

Det er godt at du skelner mellem en sekt og en kristen vækkelsesbevægelse. Man kan også med fordel indføre en tredje type: Frikirken.

En kristen vækkelsesbevægelse står inden for den kristne kirke (i Danmark typisk Folkekirken) og prøver at sætte nyt liv i den indefra. Den kan være meget kritisk mod folkekirkens aktuelle tilstand og mod præster og biskopper, men den opfatter alligevel sig som en del af kirken.

En frikirke har valgt at være uden for den større kirke (hos os: Folkekirken), fordi man på ét eller flere punkter mener at have en bedre lære, eller en bedre praksis, end Folkekirken. Måske mener man, at man bedre kan drive mission ved at være uafhængig af statens indflydelse. Det at være frikirke betyder på ingen måde, at man er en sekt eller i hvert fald ”lidt sekterisk”. Det at skille sig ud i en frikirke eller frimenighed gør ikke nogen sekterisk i sig selv.

Et stykke af helheden

Ordet ”sekt” går tilbage til et latinsk ord, der ifølge forfatteren Neiiendam betyder én af to ting: Først dette: ”At skære et stykke fra helheden”. Både en ”sekt” og en ”frikirke” skærer et stykke fra helheden, men i sekten gør man det, fordi man betragter sin egen kristendomsforståelse som den eneste sande og rigtige, og bedømmer alle andre kirkesamfund som frafaldne. I frikirken ved man derimod godt, at der findes andre kristne, og som regel er man ivrige efter at få et samarbejde i stand med kristne i andre menigheder.

Følge en leder

Dernæst kan ordet ”sekt” også komme af udtrykket: ”følge en fører, der går egne veje”. En gruppe kan udvikle sig til en sekt, hvis man har en stærk leder, der samler folk om sig selv. Måske er man i og for sig holdningsmæssigt enige med andre kristne forsamlinger, men man går helt egne veje, fordi man følger sin leder. Tit vil en sådan sekt lukke sig meget inde, være imod udenforståendes tilsyn og kontrol – og der vil tit opstå en stærk persondyrkelse omkring lederen.

Der er glidende overgange mellem de tre typer, for både en vækkelsesbevægelse og en frikirke kan udvikle sig til en sekt. Modsat kan noget, der engang var en sekt, med tiden udvikle sig til en fornuftig frikirke eller vækkelsesbevægelse.

Lagt på nettet 27.04.2010