Hvad er Tidehverv?

---

Svar:

Tidehverv er en dansk teologisk retning, opstået ca. 1925. Navnet "Tidehverv" hentyder til, at tiderne skrifter (jf. solhverv). Som sådan var det udtryk for en holdning, der føltes meget relevant netop i 1920'erne, da bevægelsen og bladet Tidehverv opstod. Man følte sig da stående i en markant ny æra. Første Verdenskrig havde sat en brat stopper for en periode med stor optimisme og kirkelig tro på at verden kunne forbedres ved kristentroens udbredelse. Efter de kristne landes store indbyrdes krig var forholdene både politisk, økonomisk og teologisk en helt anden. Optimismen lå knust i skyttegravene i Flandern.

I alle lande kom det efter krigen til en teologisk nybesindelse og et opgør med fortiden, og i Danmark fik opgøret med "den gamle tid" i høj grad skikkelse af bevægelsen Tidehverv. Man reagerede med skarpe angreb på den forkyndelse, der lød i KFUM og alle vækkelsesmiljøer, som man angreb for at have talt for meget om mennesket, dets muligheder, dets følelser og dets kirkelige arbejde. I stedet ville Tidehverv tale om Gud og om Guds virke gennem ordets forkyndelse. Verden skal ikke frelses ved menneskers indsats, men ved Guds ord - og når vi har hørt ordet, skal vi tjene vores næste i hverdagen i gode gerninger. Man skal være jorden og hverdagens krav tro; man skal ikke mene, vi kan frelse verden. Menneskets helliggørelse ved ordet, kirkens missionsarbejde og det diakonale arbejde fandt Tidehverv ikke plads til. Tidehverv havde et rimeligt godt anliggende, men det blev fremført ensidigt og derfor uholdbart.

I årene efter 1970 har Tidehverv - som består af et blad og et årligt sommermøde, ingen medlemmer - især rettet sit skyts imod dem, der sætter sin lid til politik, menneskerettigheder og så videre. Man fastholder at Ordet skal forkyndes i sin renhed - og vil undgå, at kristendom og politik blandes sammen.

De mest kendte nutidige repræsentanter for Tidehverv er præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe.

---

Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Lagt på nettet 22.11.2006