Er det forkert at nedfryse stamceller?

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Det er yderst relevant i denne tid, hvor der tales en del om stamceller og hvor folketinget også snart skal tage stilling til, hvordan lovgivningen omkring dette emne evt. skal ændres.

Jeg mener, at der principielt ikke er noget forkert i at få navlesnors-stamceller nedfrosset. På nuværende tidspunkt er de eneste stamceller, man kan isolere fra navlesnorsblod, knoglemarvsceller. Det, man i øjeblikket kan bruge dem til, er knoglemarvstransplantation i forbindelse med blodsygdom, eller efter kraftig kemoterapi eller strålebehandling pga. andre kræftsygdomme, hvor man ved kemokuren eller strålebehandlingen slår så mange af blodets celler ihjel, at patienten ville dø, hvis der ikke blev tilført nogle nye knoglemarvsceller, da det er dem, der laver blodets celler. Man har endnu ikke fundet ud af at opformere knoglemarvsstamcellerne fra navlesnorsblod, hvilket betyder, at der fra en portion i praksis kun er stamceller nok til at lave en knoglemarvstransplantation på et barn. Men det kan man altså også gøre.

I dag er knoglemarvstransplantation en almindelig anvendt behandling ved nogle ondartede blodsygdomme. Da de fleste ikke har navlesnorsblod at bruge, anvendes knoglemarv fra et familiemedlem eller en donor, som man finder via et donorregister. Ligesom man kan blive bloddonor, kan man blive knoglemarvsdonor. Man skal ikke først være død for at blive knoglemarvsdonor. Ved alle former for transplantation og ikke mindst knoglemarvstransplantation skal der findes et organ/knoglemarv, der er forligelig med modtageren. Ellers vil materialet blive afstødt igen. Her kan nedfrosne stamceller fra navlesnorsblod være gode, da de jo er fuldt forligelige med den person, de er taget fra, og hvis den person så skulle gå hen og få en blodsygdom, der kan behandles med knoglemarvstransplantation, så ville der i det tilfælde ikke være problemer med afstødning af den tilførte knoglemarv.

I dag nedfryses navlesnorsstamceller ikke rutinemæssigt i Danmark. Der findes steder i udlandet, hvor man kan få cellerne frosset ned - hvis man ellers vil betale for det. Jeg mener, det koster i hvert fald 10000,- kr., men jeg er usikker på prisen. Hvis alle i DK fik tilbuddet om at få navlesnorsstamceller fra deres børn frosset ned, ville jeg selv tage imod det tilbud, men jeg ville ikke bruge mange penge på at få cellerne frosset ned i udlandet. Indtil videre er det kun knoglemarvsstamceller, man har fundet i navlesnorsblod, og hyppigheden af sygdomme, hvor de vil kunne anvendes til behandling af det barn, de er taget fra, er ikke særlig stor.

Men man håber med tiden at kunne isolere andre typer af stamceller fra navlesnorsblod. Og man håber med tiden at finde ud af at kunne omprogrammere cellerne, så de kan udvikle sig til den type celler, man ønsker, fx. muskelceller, bruskceller eller hudceller. Disse ting ligger nok ikke så mange år ud i fremtiden, hvorimod det med at skabe et helt nyt orgen ud fra nogle stamceller ligger meget langt ud i fremtiden, hvis det overhovedet er muligt.

Der, hvor stamcelletransplantation og forskning heri bliver problematisk, er efter min mening, når man vil anvende de såkaldte embryonale stamceller. Her er tale om meget tidlige fostre på en 6-7 dage, hvor man vil tage stamceller fra disse med fostrenes død til følge. Foster-stamceller har en række fordele i forhold til stamceller taget fra voksne. Stamceller fra navlesnorsbold er også voksne stamceller. Men jeg mener, at livet starter ved befrugtningstidspunktet, og derfor skal vi afholde os fra brug af foster-stamceller, da det betyder døden for de fostre, de skal tages fra. Kun sådan undgår vi at komme i konflikt med Bibelens bud om ikke at slå ihjel, og det afgør sagen for mig.

Lagt på nettet 11.02.2003