Hvorfor holdt Gud ikke hånden over bedende?
Svar:
Jeg forstår sådan set godt din frustration over en historie som denne. Og jeg kan også godt fristes til at følge din tankegang: Havde menneskene ved statuen ikke været i gang med at bede, så havde det været lettere at sige til sig selv, at det bare var et uheld. Et dybt beklageligt og begrædeligt uheld - men dog et hændeligt uheld. Endda selv om nogle var kommet til skade. Det ville ikke være første gang at lynnedsslag ville have kostet menneskeliv.
Men...
Gud holdt hånden over dem
Jeg synes en anden tanke er værd at overveje, som kan sætte hele episoden i et helt nyt lys. Hvad var der sket, hvis ingen af dem, der var ved statuen, havde været i gang med at bede, da lynet slog ned? Var der så kommet nogle til skade? Måske er det forhold at ingen kom til skade netop et udtryk for, at Gud holder sin hånd over dem, som elsker Ham. Uanset at de mennesker sikkert har været voldsomt chokerede, så synes jeg det er en befriende tanke: At de slap med skrækken, fordi Gud passede på dem.
Gud er en ordenens Gud
Omvendt kan man spørge: Jamen, hvorfor hindrede Gud i det hele taget ikke lynnedsslaget?
Jeg tror personligt, at svaret på det spørgsmål er, at Gud også er en ordenens Gud. Han ophæver ikke bare naturens gang. På en eller anden måde sørgede Gud i stedet for for, at menneskene stod placeret på bakken, så de ikke kom til skade.
Bortset fra disse perspektiver, så må vi i sidste ende erkende, at vi ikke altid kan forstå Gud, når der sker ting, der umiddelbart forekommer absurde eller bare meningsløse. Men vi må forsøge at have tillid til, at der på en eller anden måde er en mening, som vi ikke kan forstå, og tillid til at Gud holder hånden over dem, som elsker Ham.
Lagt på nettet 01.05.2008
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Hvor blev Guds hjælp af?
- Er det sikkert, at Gud hører mig?
- Kan jeg bede med tilbagevirkende kraft?
- Hvor er Guds hjælp og omsorg?
- Hvorfor skal vi bede?
- Hvad skal jeg gøre for at få svar fra Gud?
- Hvordan kan jeg bede?
- Kan skjult synd forhindre Guds hjælp?
- Er tungetalen tabu i Folkekirken?
- Er Gud ikke svag og fjern?