01.09.2000 12:00 Alder: 24 yrs

Skrevet af:
Ellen Kappelgaard

Kan man være kristen og homoseksuel på samme tid?

Kan man være kristen og homoseksuel på samme tid?

Svar:

Ja, det kan man godt, heldigvis, og det er der en hel del, der er.

Hvordan kan man det? At leve som kristen hører uløseligt sammen med at leve efter Guds bud, leve efter hvordan Guds ord lærer os, vi skal leve. Derfor kan vi ikke bare leve, som vi har mest lyst til. Vi har en Herre og Skaber, som vi gerne vil adlyde. Det gælder for os alle, at vi må forsøge også at stå de allerstørste fristelser imod. Men uanset det, kan ingen af os leve op til dette mål, og derfor må vi daglig bede om syndernes forladelse. Vi bliver som kristne nødt til at leve inde i Guds ords lys med hele vores liv, så vi indser, at vi synder hver eneste dag.

For en kristen homoseksuel, der gerne vil rette sig efter Guds ord også om homoseksualitet, betyder dette, at man vil gøre alt for ikke at leve sine homoseksuelle tilbøjeligheder ud. Hvis det så mislykkes, er vejen den samme som for andre: bekende sine synder, hvad enten det drejer sig om synder i tanker, ord eller i handlinger. Det er altså ikke muligt at være en kristen og samtidig bo og leve sammen med én af sit eget køn, hvis man gerne vil indrette sit liv efter Guds ord.

For at dette ikke skal blive for langt vil jeg henvise dig til lidt supplerende litteratur: "Homofili" af Johan Schmidt Larsen, Lohses forlag og "Kærligheden glæder sig ikke over uretten!" især sidste afsnit.


Skrevet af:
Ellen Kappelgaard

Lagt på nettet 01.09.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også