Herodes og de vise mænd

Kongen af Judæa på den tid var en gammel, bitter og mistænksom mand ved navn Herodes. Han var en udspekuleret rad, og for at beholde kronen på hovedet var han parat til hvad som helst – også mord. Nu havde Herodes ikke langt igen som konge, for han var dødeligt syg. Det blev han dog ikke mere mild af, han blev kun desperat, og hans ondskab derved mere vild.

En dag mange måneder efter Jesu fødsel, kom nogle mænd rejsende fra øst. Det var vismænd, som studerede stjernerne, og som nu var draget ud for at søge efter en ny konge. Gamle kong Herodes var ikke begejstret. »Jeg er konge her!« sagde han kort for hovedet. Men vismændene ledte efter en jødernes konge, som skulle være født for ganske nylig. »Vi har set hans stjerne på himlen, og vi er kommet for at tilbede ham,« sagde de til Herodes.

»Messias!« Pludselig gik det op for Herodes, hvem det måtte være, de vise mænd snakkede om. Nu lagde kongen så en ondskabsfuld plan. Først lod han nogle skriftkloge studere skrifterne, så de kunne fortælle ham, hvor den Messias, der skulle frelse Israels folk, ville blive født. De skriftkloge svarede kongen, at Messias skulle fødes i Betlehem.

»Betlehem,« sagde kongen så til vismændene. »I vil finde ham i Betlehem. Når I har fundet ham, så kom tilbage og fortæl mig, hvor han er, så jeg også kan drage derhen for at tilbede ham.« Men Herodes havde selvfølgelig ikke tænkt sig at tilbede barnet; han ville skaffe sig af med en rival.

Højtidsstemte og dybt ærbødige trådte de tre fremmede vismænd ind til kongen Jesus. Hans mor Maria bød dem velkommen, og vismændene knælede ydmygt for barnet og tilbad. Så gav de ham kostelige gaver: Guld, røgelse og myrra.

Den Gud, der havde givet vismændene en stjerne at rejse efter, gav dem nu igen rejseinstruktioner. Han advarede dem og bød dem aldrig at vende tilbage til Herodes. De vendte så tilbage til deres hjem ad andre veje.

Josef fik også en advarsel fra Gud. Han fik besked på at forlade Betlehem og Judæa med det samme sammen med Maria og Jesus og rejse helt til Egypten. Dér skulle familien blive boende, indtil det var sikkert at vende tilbage. Josef adlød, og den lille familie flygtede i ly af natten.

Der gik én uge, der gik to, der gik en måned. Stadig ingen vismænd. Til sidst gik det op for Herodes, at de slet ikke havde tænkt sig at komme tilbage. I sit raseri gav kongen så ordre til, at alle drenge i Betlehem og omegn, som var to år eller mindre, skulle dræbes!

Men Herodes selv fik ikke lov at leve meget længere end de børn, han her lod myrde. Sygdommen i den gamle mands sind og krop gjorde en ende på hans raseri, hans kongemagt og hans liv.

Da følte Josef sig tryg ved at vende tilbage til Israel med sin familie. Til Betlehem vendte de dog ikke tilbage, for Herodes’ søn kom til at regere i Judæa efter sin far. I stedet rejste de til deres gamle hjem i Nazaret i Galilæa, og der fik drengen lov at vokse op.

Lagt på nettet 29.01.2001