Skal man være bange for Djævelen?
Svar:
<article>Der er ingen opfordringer i Ny Testamente til at være bange for Djævelen. Den grundlæggende indstilling i det kristne liv er tillid til Gud, som netop indebærer, at vi ikke skal frygte.
Både englene og Jesus siger gang på gang, at vi ikke skal frygte (Lukas-evangeliet, kapitel 2, vers 10; Mattæus-evangeliet kapitel 8, vers 26 og kapitel 9, vers 2 - de to sidste steder med en lidt anden sprogbrug - Mattæus-evangeliet kapitel 14, vers 27; kapitel 17, vers 7; kapitel 28, vers 5 og 10).
Ordet frygt bruges også på en anden måde, nemlig om at regne med nogens myndighed. At frygte Herren eller at frygte Gud betyder således ikke, at man lever i angst for ham, men at man regner med hans magt og myndighed.
At frygte Gud og ikke mennesker betyder, at man regner med Guds magt og trygt holder sig til ham, selv om mennesker prøver at skræmme og true med deres begrænsede magt, som de ikke har i kraft af sig selv, men har fået fra Gud ( Mattæus-evangeliet kapitel 10, vers 28; Johannes-evangeliet kapitel 19 vers 10-11).
Vi opfordres til at frygte Gud på denne måde, men aldrig til at frygte Djævelen tilsvarende. Ham skal man hverken frygte eller give plads for (Efeserbrevet kapitel 4, vers 27), men stå imod, så vil han flygte fra en (Jakobs brev kapitel 4, vers 7).
Stå Djævelen imod
Jesus kalder ham en morder og løgner (Johannes-evangeliet kapitel 8, vers 44), og Peter siger, at han er som en brølende løve, der vil sluge os (Peters første brev kapitel 5, vers 8), så vi skal ikke leve, som om Djævelen ikke fandtes. Han er vores bitreste modstander, og han er klogere end os, og han holder de ikke-troende fangne i deres mistillid til Gud (Paulus’ andet brev til Timoteus, kapitel 2, vers 26), så vi står over for en mægtig modstander, der bruger alle midler for at få os bort fra Jesus.
Vi kan kun stå ham imod gennem tilliden til Jesus. ”Stå ham imod, faste i troen”, siger Peter i sit første brev kapitel 5, vers 9. Jesus har selv lært os at bede Gud om, at vi ikke bliver ledt i fristelse, men at vi bliver befriet fra det onde. Det sidste kan også oversættes med ”Den Onde”. Her lærer Jesus os at bede om, at vi ikke overlades til at være alene med Djævelen. Hvis vi er alene med ham, bukker vi under.
Som kristne skal vi ikke leve i frygt, for Jesus har befriet os for hedenskabets frygt for Djævelens onde ånder. Djævelen er den stærke, men Jesus er stærkere (Mattæus-evangeliet, kapitel 12, vers 29).
Kort sagt skal vi ikke frygte Djævelen, men indse, hvilken modstander vi står over for, og så skal vi stå ham imod ved at stole på Jesus, som er stærkere end Djævelen, og ved at bede, som Jesus har lært os.</article>
Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Lagt på nettet 21.02.2018
