02.09.2000 12:00 Age: 24 yrs
Category: Seksualitet, Menneskelivet
Johan Schmidt Larsen

Skrevet af:
Johan Schmidt Larsen

Kan man fødes homoseksuel?

Forleden kom vi i klassen til at snakke om homofile/bøsser, om det er noget de er født med, om det er et gen eller en følelse. Hvad mener I og hvad siger Bibelen?

Svar:

Er bøsser og lesbiske fødte med et gen, som bestemmer deres seksuelle orientering? Siger Bibelen noget om det?

Lad mig begynde med at at besvare det sidste først: Bibelen siger ikke noget om, hvorvidt homoseksuelle er "født sådan" eller ej, og dermed siger den heller ikke, at Gud skulle have skabt mennesker med en homofil orietering. Bibelen forholder sig derimod til menneskers seksuelle adfærd. Bibelens helhedssyn på menneskets seksualitet kan kort sammenfattes i to forhold: 1) Den seksuelle adfærd, som omtales positivt i Bibelen, foregår altid mellem mand og kvinde. og 2) er knyttet til ægteskabet. Al anden seksuel adfærd, som falder uden for denne ramme, er Bibelen negativ over for.

Læg mærke til, at dette syn rammer ikke bare den homoseksuelle, men også den ugifte heteroseksuelle.

Jeg mener ikke, at mennesker er skabt homoseksuelle, og det findes der heller ikke seriøse videnskabelige beviser for. Medierne har fra tid til anden bragt historier om, at "nu er det homoseksuelle gen fundet". Problemet er bare, at alle hidtidige undesøgelser ikke har kunnet holde vand. Derfor er der da også blevet stillet store spørgsmålstegn ved disse undersøgelser objektivitet i videnskabelige tidskrifter. Det skriver aviserne bare ikke særlig meget om.

Jeg udelukker på den anden side ikke, at der kan være nogle mennesker, der har lettere ved at udvikle en homoseksuel orientering, end andre. Men som hovedregel sker det ikke, hvis ikke der har været nogle udfuldkomne familiære og sociale forhold i barndommen og opvæksten.

Jeg har gennem årene talt med mange homoseksuelle i rådgivningssamtaler, og selv om de hver har deres individuelle historie, er deres seksuelle udvikling præget af et ufuldkomment forhold til forældre og andre nøglepersoner af eget køn. Dette ufuldkomne forhold har efter en række forskeres mening været med til at standse dem i at udvikle en fuldstændig heteroseksuel kønsidentitet.


Johan Schmidt Larsen

Skrevet af:
Johan Schmidt Larsen

Lagt på nettet 02.09.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også