Hvornår bliver man jøde?

---

Svar:

<article>Der er to måder man kan blive jøde på. Først og fremmest er man jøde, når man er født af en jødisk mor. Det er her ikke afgørende hvad ens far er. Den anden måde man kan blive jøde på er ved at konvertere til jødedom. Ens konversation skal godkendes af rabbineren, før den er gyldig.</article>

En gang jøde altid jøde

<article>Det betyder, efter den rabbinske definition at er man født jøde forbliver man jøde – uanset. At man ikke lever på jødisk vis kan ikke ophæve ens status som jøde. Man kan være en praktiserende jøde, en sekular jøde eller en ateistisk jøde. Men man er stadigvæk jøde – også selv om man ikke lever på jødisk vis og følger de jødiske forskrifter så som at fejre sabbat. </article>

Jesus-troende jøder

<article>Det betyder også, at jøder som kommer til tro på Jesus, bliver døbt og bekender sig som messianske jøder – eller Jesus-troende jøder – vedbliver med at være jøder. Det er de også i forhold til de rabbinske bestemmelser. Mange vil betragte dem som frafaldne jøder eller som dårlige jøder, men ikke desto mindre forbliver de jøder. Mange messianske jøder overholder ikke nødvendigvis jødiske spise- eller leveregler. Men deri adskiller de sig ikke fra andre jøder – hverken i Israel eller i jødiske samfund andre steder i verden. Alligevel vil de gøre gældende, at deres jødiske identitet er vigtig for dem. Mange vil også hævde at deres jødiske identitet er blevet stærkere efter at de er kommet til tro på Jesus og også blevet døbt.

De fleste vil se sig selv som jøder, der er kommet til tro på Jesus. De er blevet messianske jøder eller Jesus-troende jøder. Deres tro på jøden Jesus gør dem ikke til ex-jøder. De færreste vil betegne sig selv som kristne. Alligevel er der døbte jøder, som bruger betegnelse jøde-kristen om sig selv. </article>

Proselytter

<article>En proselyt er én som ikke er født jøde, men har sluttet sig til den jødiske tro og konverteret til jødedom. I Det Nye Testamente tales der også om ”gudfrygtige”. Det er mennesker som sympatiserer med jødedom og deltager i gudstjenesten i synagogen uden nødvendigvis at være blevet omskåret (hvis man er en mand) eller efterleve alle de jødiske regler.</article>

Statsborgerskab i Israel

<article>Problemet for messianske jøder, der ønsker at immigrere til Israel, er ikke, at staten ikke betragter dem som jøder. Men de har på grund af deres dåb eller medlemskab af et kristent samfund – eller en messiansk menighed – mistet deres ret til statsborgerskab i Israel. Er man født i Israel kan ens statsborgerskab ikke tages fra en, selv om man bliver messiansk jøde og døbt. Ved ansøgning om lov til at immigrere og få statsborgerskab har man heller ikke pligt til at oplyse, at man er døbt. Fordi messianske jøder betragter sig som jøder har de heller ingen skrupler ved at opgive deres status om ”jøde”. Det er sådan de betragter selv: som messianske jøder.

Det kommer også an på, hvordan den enkelte jøde opfatter selv sig. Selvom man regnes for en jøde kan man godt forlade jødedommen og erklære, at man ikke længere er jøde.

Der er dog eksempler på, at jøder frasiger sig slægtskabet med familiemedlemmer, der har valgt at blive døbt, ved fx offentligt at erklære familiemedlemmet for død eller indrykke en dødsannonce i avisen.</article>

Mange jøder ser ikke nogen modsætning mellem det at være jøde og praktiske  fx buddhisme eller hinduisme eller erklære sig som ateist. Men for mange jøder går grænsen ved dåb, skønt et stigende antal jøder idag vælger at blive døbt, samtidig med at de fastholder deres  jødiske identitet og selvforståelse.  

---

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Lagt på nettet 25.09.2015