08.08.2002 12:00 Age: 22 yrs
Category: Bibelen, Evigheden, Menneskelivet

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvorfor roser Jesus den uærlige godsforvalter?

Svar:

Du er ikke den eneste, der er ved at rive sig i håret over denne lignelse! Nogle påstår, at antallet af ferierende præster er bemærkelsesværdigt højt lige præcis på den søndag, hvor den er prædiketekst ... Men jeg skal gøre mit bedste:

"Kreativ" bogholdertrick

1. Det, godsforvalteren gør, er at opfordre sin herres skyldnere til at svindle med deres gældsbevis. Én skylder den rige mand hundrede anker olie; og godsforvalteren foreslår så, at nu laver de sammen et lille bogholdertrick og nedskriver gælden til halvtreds (uden den rige mands viden, selvfølgelig). Tilsvarende gør han bordet rundt med alle den rige mands skyldnere. Godsforvalterens sidste svindelnummer består altså ikke i at berige sig selv, men i at berige sin herres skyldnere! Fidusen består i, at godsforvalteren på den måde "skaffer sig venner" blandt sin herres handelspartnere. Så vil de "tage imod ham i deres huse, når han bliver sat fra bestillingen" – sikkert dels af taknemmelighed, dels som en vis afpresning, da de jo nu er medskyldige i at have franarret hans herre en pæn slat af hans ejendom.

2 forskellige oversættelsesmuligheder

2. V. 8 handler om en oversættelsesvanskelighed. Det er rigtigt, at der står, at "Herren roste den uærlige forvalter" – men er det "herren" (altså den rige mand), eller er det "Herren" (altså Jesus!), der roser snydepelsen?! Begge tolkninger er mulige. Den tidligere oversættelse gættede på, at det var den rige mand, der roste den uærlige forvalter (fordi han åbenbart selv har været en noget anløben type forretningsmand: "denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør", dvs kan sætte pris på et fikst svindelnummer, selv om det går ud over ham selv). Den nuværende oversættelse gætter på, at det er Jesus, der roser den uærlige godsforvalters fikse nummer ("denne verdens børn handler langt ‘klogere' over for deres egne", dvs snyder og bedrager for at score kassen).

Der er forskel på billedtale og lignelser

3. Men hvordan i alverden kan Jesus rose et svindelnummer (for uanset hvordan v. 8 skal forstås, så er det jo det, Jesus gør i hele lignelsen ved at skildre ham som forbillede for formaningen i v.9!)?!

Her må jeg gøre et sidespring: Når vi læser Jesu lignelser, blander vi dem let sammen med hans billedtaler! Men det er to helt forskellige ting. Johannes-evangeliet har fx slet ingen lignelser; men det har mange billedtaler (som fx vintræet og grenene i kap. 15; livets brød i kap. 6 osv). Billedtalerne kan tolkes i mange detaljer, der alle har en symbolsk, åndelig betydning (grenene, træet, frugten, vingårdsmanden, rensningen af grenen osv). Men sådan er lignelserne ikke!

Lignelserne, som vi kender dem i fx Matthæusevangeliet 13, har oftest kun én pointe – og resten af detaljerne i lignelsen må ikke tolkes og udlægges, som om de har en åndelig betydning! Når Jesus fx i Lukasevangeliet 18 sammenligner det at bede utrætteligt til Gud med en enke, der bliver ved med at plage en korrupt dommer, så er der kun én pointe: Hold ud i bønnen!! Man skal ikke begynde at udlægge dommeren og hans uretfærdighed som billede på en korrupt, modvillig Gud eller sådan noget.

Der er enkelte lignelser, der har mere end én pointe: lignelsen om de flere slags sædejord, hvor Jesus selv remser flere pointer op; lignelsen om den fortabte søn, der både handler om Guds ufattelige nåde, om omvendelsens væsen, om formaningen til at glæde sig med Gud over den omvendte synder osv. De er så detajlerede, så de næsten ligner billedtaler; men strengt taget er de stadig kun lignelser (rent teknisk siger man, at der i lignelsen stadig er et skarpt skel mellem deres "billedplan" og deres "realplan"; i billedtalen er der ikke noget skel mellem billedplan og realplan, ordene anvendes simpelt hen i en åndelig, billedlig betydning).

Nok om det. Min pointe er blot (!), at lignelsen om den uærlige godsforvalter kun har én pointe: I skal også "skaffe jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer" – det er ikke en formaning til at snyde eller svindle; svindelnummeret, den rige mand, skyldnerne, hveden og olien osv er detaljer, der kun betyder noget i fortællingen, ikke i pointen. De skal ikke udlægges!

Vær gavmild

4. Men hvad betyder det så: "Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger"? Hvad er Jesu pointe? Det er for så vidt meget enkelt – måske så enkelt, at mange fortolkere har vredet hjernen unødigt for at gøre det mere indviklet, dybt og åndeligt, end det er! Jeg forstår det sådan, at vi skal bruge vore penge (og selvfølgelig også alle vore øvrige livsressourcer) på at skaffe os "venner" – selvfølgelig ikke ved at købe folks venskab ved fede gaver, men ved at bruge vore penge kærligt og fornuftigt til hjælp for Guds rige, til hjælp for de nødstedte. Vi skal være gavmilde, så det står ud af begge ører; vi skal skaffe Guds rige mange venner! – bl.a. ved at bruge masser af penge i missionens tjeneste. For det, der så sker, er det vidunderlige, at når denne verden og al dens mammon er forsvundet, og vi kommer hjem til Gud på den nye jord, så vil der måske stå nogle og tage imod os – mennesker, vi gjorde til Guds venner ved at bruge vore penge fornuftigt og kærligt. Altså ligesom godsforvalteren kunne vente at blive godt modtaget af sine nye venner, når han måtte forlade sin herres tjeneste ...

Penge er aldrig helt rene

Når Jesus kalder pengene for "den uærlige mammon", så er det selvfølgelig ikke en godkendelse af, at man godt kan tillade sig at være uærlig i en god sags tjeneste. Det er blot et noget vemodigt udtryk for, at har man overhovedet med denne verden og dens penge at gøre, så kan man ikke have fuldstændigt rene hænder: Vore skattekroner går også til ukristelige og uacceptable formål; vores nuværende velstand stammer bl.a. fra slavehandel, kolonier, fra 1800-tallets handel med bl.a. England, der på sin side blev rigt på opiumshandel; Danmark er med i udbytningen af den tredje verden (totalt set går der stadig flere penge fra den fattige verden til den rige verden, end omvendt) osv.

formaning til ærlighed

5. Faktisk sikrer Jesus sig netop imod at blive misforstået ved, at han efter denne lille tale kommer med en alvorlig formaning (v.10-13) til at forvalte pengene ærligt og ikke snyde og svindle, sådan som den uærlige godsforvalter gjorde.

6. En ting til sidst: Lukasevangeliet kapitel 16 vers 9 er forøvrigt en af de klareste tekster i Bibelen om, at vi virkelig skal kunne genkende dem, vi skal være sammen med på Den nye Jord!

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 08.08.2002