17.01.2011 12:00 Age: 14 yrs

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Hvordan prioriterer jeg min familie?

Svar:

Du spørger til en vejledning for, hvordan man som kristen familiefar skal prioritere sine ressourcer mellem at være noget for sin familie og at være noget for andre.

Der findes ikke i Bibelen en detaljeret facitliste til dette spørgsmål. For svaret vil være forskelligt fra familie til familie. Og svaret kan også svinge i forskellige perioder af den samme families liv: nogle perioder kræver familien mange ressourcer, i andre perioder er der mere til dem udenfor familien.

Du nævner selv nogle af de steder, der taler om at hjælpe generelt – altså at elske sin næste. Hvem er min ”næste”? Det er i hvert fald også dem, der er nærmest ved mig. Min familie er i altså i høj grad også min næste.

I forbindelse med at beskrive hvem menigheden især bør hjælpe, står der:

”Den, som ikke sørger for sine egne, og særlig for sin egen husstand, har fornægtet troen og er værre end en vantro” 1 Tim 5,8.

Det vil sige, at selv om mange andre også kan have brug for vore ressourcer, så skal vi først og fremmest (så langt vi kan) sørge for at dække vores egen families behov for omsorg, støtte og nærvær.

Og Jesus siger: ”Moses har jo sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹ v11 Men I siger: Hvis et menneske siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være korban — det vil sige tempelgave — v12 så tillader I ikke længere, at han gør noget for sin far eller sin mor. v13 I sætter Guds ord ud af kraft med jeres egen overlevering.” Mark 7,10 – 13.

Her er sagen, at Gud gennem Moses har påbudt os at tage os af vores familie – her vores forældre. Også ved at sørge for dem med vore ressourcer. Farisæerne mente at de kunne være så ”fromme”, at hvis de i stedet gav deres ressourcer til templet – altså til Guds riges arbejde – så var det bedre end at støtte deres forældre. Jesus er tydeligvis meget uenig.

Det er en svær spænding, som alle vi familiefædre nok tumler mere eller mindre med. Men for mig at se, siger Bibelen, at mine allernærmeste er mine mest oplagte ”næste”, som jeg i hvert fald skal prioritere ressourcer (tid og penge og nærvær og afkald osv) til.

Man kan falde i den grøft, at man så slet ikke har hjerte for andre og dyrker en usund familieegoisme. Eller man kan falde i den grøft, at man forsømmer sit kald overfor familien, fordi man prioriterer andres nød højere. For os alle må det være en balance, vi jævnligt snakker med Gud og med vores familie om. Hvordan skal vi prioritere vores tid og penge?

Jeg tror, at hvis Gud giver mig en familie, så giver han mig en af de største og vigtigste gaver og opgaver, jeg nogensinde får som menneske. Og denne gave og opgave vil på afgørende vis præge den måde, jeg skal forvalte mine talenter på. Det er vel bl.a. derfor at der findes en særlig nådegave til at leve som single – netop fordi singler kan prioritere på en ganske anden måde end familiemennesker. Og i nogle tjenester er det en stor fordel. Paulus udnyttede fx denne fordel.

Jeg ønsker jer to Guds velsignelse med jeres snak og bøn omkring denne balance!

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 17.01.2011