Hvordan kan Jesus og Gud være ét?
Svar:
Kan det give mening, at Jesus og Faderen er ét? Du har ret i, at det virker absurd i en række tilfælde – men selvom der er situationer (som du nævner), hvor det skurer i ørerne på os, så er det bibelsk at holde fast i treenighedslæren – og i det lys skal de situationer, du nævner også ses. Bibelen selv giver os nogle billeder på det forhold.
Det himmelske tempel – et billede på Gud
Den beskrivelse af Guds trehed eller treenighed, som har gjort stærkest indtryk på mig, er Johannes' åbenbaring kapitel 4-5. Her beskrives Gud og Lammet, og ifølge kapitel 21, vers 22 i samme bog er Gud og Lammet det ny Jerusalems tempel. Det fortælles der også om i Brevet til hebræerne, kapitel 8-9. Gud og lammet er altså et tempel, det himmelske tempel.
Enheden viser sig i, at der kun er ét sådant tempel.
Treheden viser sig i, at templet består af tre, nemlig:
1) Han, der sidder på tronen = Gud Fader, Det er ham, der ofres til
2) Lammet = Jesus, Guds Søn, Det er ham, der er ofret
3) De syv fakler = Helligånden , Det er lyset, der lader os se det ofrede lam.
Faklerne er dermed den syv-armede lysestage i det himmelske tempel. Uden den er der helt mørkt, og uden den kan vi ikke se Lammet. Se også Esajas' bog kapitel 11, vers 1-2, hvor Åndens syvfoldighed nævnes, og Zakarias' bog, kapitel 4, hvor den syvarmede lysestage og Helligånden sættes i forbindelse med hinanden, og Johannes' Åbenbaring kapitel 1, vers 4-5, hvor Guds syv ånder sættes på linje med Gud og Jesus som kilde til nåde og fred.
I Johannes' Åbenbaring kapitel 5, vers 13, står der, at hele skabningen står over for sin Gud og Skaber, nemlig "Ham, som sidder på tronen, og Lammet (som har Helligånden)."
Når vi står overfor Gud står vi over for det ene himmelske tempel, og som Guds børn får vi ovenikøbet lov til at gå ind i det.
Når vi er kommet ind i templet, finder vi ud af, at Gud og Lammet taler sammen. Og det er det, du læser om i Matthæusevangeliet kapitel 26 vers39. Jesus beder altså ikke til sig selv, men til Gud Fader.
Når treenighedslæren siger, at Faderen, Sønnen og Helligånden er ét og samme væsen, natur eller substans, så er det dybest set det ene og samme himmelske tempel, der er tale om.
Når treenighedslæren også siger, at Faderen og Sønnen og Helligånden er forskellige personer, så er det dybest set forskellen på den tronende, offerlammet og lysestagen, der er tale om.
Dobbeltheden i Jesu natur
Matthæusevangeliet kapitel 24 vers 36 skal forstå ud fra den dobbelthed i Jesu guddommelige Sønneværdighed, som Johannesevangeliet kapitel 5, vers 10 taler om. Som Søn er Jesus både underlagt sin Fader og på linje med ham.
Han er underordnet sin Fader, og det udtrykker han med ordene: "Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre..."
Han er også sideordnet sin Fader, og det udtrykker han med ordene: "for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen"
og med ordene "Alt har min fader overgivet mig" i Matthæusevangeliet kapitel 11 vers 27.
Matthæusevangeliet kapitel 24 vers 36 derimod hører til underordningen. Det gælder også Matthæusevangeliet kapitel 20 vers 23 og 1. korintherbrev kapitel 15 vers 28.
Jeg håber, dette er tilfredsstillende. Ellers må du spørge igen.
Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Lagt på nettet 28.02.2005
