Hvordan hænger omskærelse og dåb sammen?

---

Svar:

Du har helt ret i, at der er en sammenhæng mellem omskærelse og dåb, endda en meget tæt sammenhæng. Kort sagt så er omskærelsen pagts-tegnet i Det gamle Testamente og samtidig et forbillede på dåben som er pagtstegnet i Det nye Testamente. Jeg vil prøve at forklare det her og henvise til nogle bibeltekster.

Pagt mellem Gud og Abrahams slægt

I Det gamle Testamente er omskærelsen et tegn på pagten (aftalen)mellem Abrahams slægt og Gud (1. Mosebog kap. 17 vers 10-14). Altså et tegn på at man tilhører det udvalgte folk, som Gud vil frelse. Dermed er omskærelsen også en forpligtelse til at leve i troskab mod Gud (pagten) og til at elske Gud og sin næste.

Dåb er også løfte og forpligtelse

I Det nye Testamente gør Paulus klart, at omskærelsen netop ikke blot skal være et ydre tegn på kroppen, men også en indre pligt til at leve efter Guds vilje (Romerbrevet kap. 2 vers 25).

Det afgørende ved omskærelsen er det, Paulus kalder for ”hjertets omskærelse”, der sker ved Helligånden (Romerbrevet kap. 2 vers 29). Altså at ens ”hjerte” (personlighedens centrum) er blevet vendt om til Gud og Hans vilje – stemplet som tilhørende Gud.

Derfor kan Paulus også kalde dåben for den egentlige omskærelse (Kolosenserbrevet kap. 2, vers 11-12), som netop sker ved Helligånden, der virker gennem dåbens vand. I dåben skæres det gamle syndige menneske bort og et nyt menneske opstår (Romerbrevet kap. 6 vers 4). Det nye menneske skal netop leve et helt nyt liv efter Guds vilje. I dåben får vi samtidig løfte om, at tilhøre Guds folk der får del i frelsen (1. Peters brev kap. 3 vers 21). Peter kalder også her dåben for et pagtstegn.

Nogle jøder mente, at omskærelsen på kroppen i sig selv gav dem adgang til frelsen. De anså altså omskærelsen for at være en god gerning, de skulle gøre for at sikre sig frelse. Den tankegang afviser Paulus på det kraftigste. (Galaterbrevet kap. 5 vers 2-4)

Omskærelse et forbillede på dåben

Sammenhængen mellem omskærelsen og dåben er altså, at omskærelsen er et foreløbigt tegn, der samtidig er et forbillede på dåben. De døbte tilhører det nye Guds-folk, som bliver frelst ved troen på Jesus (Galaterbrevet kap. 3 vers 26-27). Dåben er det nye pagtstegn, der viser hen til Jesu død og opstandelse som årsagen til, at vi kan blive frelst. Det er ikke dåbens ydre handling, men dåbens indre indhold, der er afgørende.

Ved dåben bliver vi sat ind i en ny pagt med Gud. Gud lover at frelse enhver, der sætter sin lid til Jesus Kristus. Samtidig forpligter dåbens pagt os til at leve et nyt liv efter Guds vilje (Kolosenserbrevet kap. 3 vers 1 og vers 12-17).

---

Skrevet af:
Erik Bang

Lagt på nettet 15.02.2005