Hvordan forstå Johannes Åbenbaring?

---

Svar:

Tak for dit spørgsmål, som jeg godt kan forstå, du stiller. Der findes jo et hav af forskellige tolkninger, og Johannes Åbenbaring (Åb) er blevet brugt og misbrugt på utallige måder. Og når man læser den, er der mange kapitler, der virker helt uforståelige. Så hvordan skal vi læse og forstå Åbenbaringsbogen (Åb)? Mit svar får du i det følgende:

Vi skal først og fremmest læse Åb i lyset af, hvad den selv siger om sit indhold og formål. For det andet - og det hænger meget nøje sammen med det første - skal vi læse den i lyset af Det gamle Testamente og resten af Det nye Testamente. Det gælder jo hele Bibelen.

Mange vil mene, at man også skal læse den i lyset af de historiske forhold i slutningen af det første århundrede. Ikke mindst har mange hævdet, at der var omfattende kristenforfølgelser på den tid. Det er nok overdrevet, men vigtigere er, om de historiske forhold virkelig er relevant. Det må først og fremmest afgøres af, hvad Åb indeholder, og så er vi tilbage ved begyndelsen ovenfor.

Såvel indledningen i 1,1-8 som afslutningen i 22,6-21 viser tydeligt, hvad Åb handler om. Det drejer sig om Jesu genkomst (1,7; 22,7.12.17.20). Det fremgår, at Jesu genkomst fører enten til dom eller til frelse (22,12-15). De, der bliver frelst, er dem, der har "vasket deres klæder i Lammets blod" (22,14; 7,14) - dvs. har taget imod tilgivelse for deres synd. Alle andre går fortabt.

Når Jesus kommer igen, beskrives han for det første som dommer og kriger. Åb 19,11 bør nemlig oversættes: "han dømmer og fører krig med retfærdighed". For det andet fremgår det, at han kommer som brudgom for at fejre bryllup med sin brud (19,7.9; 21,9f). Om Jesu genkomst fører til, at man kommer med til bryllupsfesten, dvs. bliver frelst, eller det fører til, at man møder Jesus som dommer og kriger og går fortabt, afhænger af, hvordan vores forhold er til ham.

Elsker vi ham som en brud elsker sin brudgom og beder om hans komme, vil vi blive frelst. Det forudsætter, at vi er kommet til erkendelse af vores synd, og har fået syndernes forladelse ved at tage imod troen på Jesus (rense vore klæder i Lammets (Jesu) blod) .

Dette kærlighedens hjerteforhold, som fører til frelse, er derfor ikke andet end hvad resten af NT taler om, nemlig troen. Uden tro kan og vil intet menneske glæde sig til og bede om Jesu genkomst.

Store dele af Johannes' Åbenbaring beskriver dommedag ved hjælp af sprogbrug, som hænger sammen med denne beskrivelse af Jesus som dommer, kriger og brudgom. De mange beskrivelser af doms_ og krigshandlinger og henvisningerne til kærlighed og frelse beskriver, hvad dommedag er og vil føre til.

De "lyse toner" i Åb behøver vel ikke så mange forklaringer. Dem læser vi gerne og tager til hjerte. Det er langt sværere med de mange kapitler, der beskriver krig, dom, død og fortabelse. Men der er faktisk en nøje sammenhæng. Sagen er nemlig, at Jesus så at sige bruger både gulerod og pisk. Beskrivelsen af dommen på dommedag skal nemlig afsløre for os, hvad der sker for de vantro og ugudelige, der ikke har fået deres synder tilgivet for Jesu skyld. Hensigten hermed er at afsløre synden og dens følger og at skræmme os væk fra helvede og den evige fortabelse.

Modsat tjener beskrivelsen af, at Jesus er det slagtede Lam, der døde for at frelse os fra vore synder (1,5b-6; 5,9f), og af frelsen og bryllupsfesten på dommedag til at skabe tro og længsel efter Jesu genkomst i os. Der er altså en nøje sammenhæng mellem, at Åb handler om, at Jesus kommer igen til dom eller frelse, og at beskrivelserne heraf skal kalde os til omvendelse, tro og bøn om Jesu genkomst.

Måske er der et tema, der behøver en nærmere forklaring. Særligt i kap. 12-13 er der tale om forfølgelse, som vil føre til de kristnes død. Der er brugt forskellige tidsudtryk, der svarer til 1260 dage eller 3 1/2 år. Kan det forenes med påstanden om, at der er tale om dommedag? Som så meget andet kommer det helt an på, hvad der overordnet set skal bestemme tolkningen. Jeg argumenterer altså for, at den stærke vægtlægning på Jesu genkomst på dommedag i indledning og afslutning (og mange, mange andre steder) skal være forståelsesramme. Disse tidsangivelser er bl.a. derfor symbolske.

Vigtigere er, at denne beskrivelse af forfølgelse og død må forstås i lyset af fremstillingen af Jesu komme som dommer og kriger. Åb 12-13 beskriver nemlig, hvordan Jesu genkomst vil medføre, at dragen, dyret fra havet og dyret fra jorden - dvs. en satanisk trehed - på dommedag vil træde frem for at forsøge at forhindre Jesu genkomst og de troendes frelse. Åb 11,15-19, der uden for enhver tvivl beskriver dommedag, er nemlig indledning til kap. 12-16. Kap. 12-14 er endvidere parallel til kap. 15-16, som også helt entydigt beskriver Herrens dag (dommedagen).

I denne sammenhæng må talen om, at de kristne skal dræbes, men derefter opstå og være sammen med Kristus til bryllupsfest, forstås på samme måde, som når Åb 21,1 taler om, at den gamle himmel og jord skal forgå, når den nye himmel og jord kommer. Det er altså de kristnes gamle natur ("det gamle menneske"), der skal forgå, mens Gud vil oprejse dem eller deres nye menneske fra døden. Andre steder i NT, der handler om det samme, kaldes dette for en forvandling (Paulus' 1. brev til Korintherne 15,51f; Paulus' brev til Filipperne 3,21). De døde skal opstå, mens de, der lever, når Kristus kommer igen, skal forvandles, dvs. at deres gamle natur skal fjernes og det nye menneske blive tilbage. Det beskrives i Åb som noget, der foregår pludseligt (at blive dræbt med sværd) eller over tid (sultedød) i en krig. Alt sammen skal det dog ses i lyset af, at Åb grundlæggende handler om, at Jesus kommer igen som dommer og kriger og som brudgom.

Johannes' Åbenbaring skal altså læses og forstås i lyset af, at den handler om, at Jesus kommer igen som dommer og kriger og som brudgom. Åb vil for det første kalde dem, der ikke længere tror på Jesus - eller aldrig har gjort det - til omvendelse og tro, så hans komme ikke skal blive til dom og evig fortabelse. For det andet formaner Åb alle, der er kommet til tro, til at være tro mod Jesus, brudgommen, uanset hvad det måtte koste. Det gælder uanset om døden kommer før Jesu genkomst, evt. som martyrdød, eller den kommer på dommedag som den forvandling, den sataniske trehed bliver redskab for. For dommedag er det alvorligste, et menneske nogen sinde vil blive udsat for. Jesu genkomst på den dag afgør, om man skal tilbringe evigheden under dom, i fortabelse under Guds og Lammets (Jesu) vrede til evig tid, eller om man skal tilbringe evigheden som brud sammen med Lammet, vores brudgom. Jesus åbenbarede sig for at kalde til omvendelse og tro og til troskab og udholdenhed, for han ønsker ikke, at nogen skal gå fortabt, men at alle skal frelses og komme til tro og erkendelse af sandheden.

Du kan læse mange flere artikler om Johannes' Åbenbaring på min hjemmeside:. Her er der også en liste over de artikler m.m., jeg har skrevet i årenes løb om Åbenbaringsbogen.

---

Skrevet af:
Georg S. Adamsen

Lagt på nettet 20.03.2003