Hvor kan jeg gå i kirke?

Svar:

Jeg vælger at svare konkret på det, jeg opfatter som dit spørgsmål, nemlig hvorvidt man skal lytte til en falsk forkyndelse og gå i kirke hos en præst, der ikke forkynder evangeliet i overensstemmelse med Bibelens ord.

Og lad mig sige det helt klart: Det idelle er selvfølgelig at gå i kirke et sted, hvor forkyndelsen er sand og i overensstemmelse med det bibelske vidnesbyrd og Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter.

Behov for sund vejledning

Men hvorfor er det vigtigt at lytte til en sand forkyndelse? Det er det først og fremmest, fordi vi mennesker er syndere, der hele tiden har brug for at blive vejledet af Guds ord igennem bibellæsning, forkyndelsen, fællesskabet med andre troende kristne etc.. Vi har altid brug for sand og sund vejledning i vores kristenliv.

Dilemma

Nu er det imidlertid sådan, at det ikke er alle præster, der forkynder i overensstemmelse med Bibelens ord og den sande kristne tro. Forholder det sig sådan med din præst står du i et dilemma. Du må erkende, at du ikke kan leve af denne forkyndelse. Det har du fuldstændig ret i. Du kan vælge at finde en anden kirke – og så er dit problem sådan set løst. Et valg der kan være det absolut rigtige for dig og andre. Men det ser jeg ikke som en entydig god løsning for alle i det dilemma. Det kan jo være, at din situationen er den, at du ikke udelukkende lever af den forkyndelse, du hører i kirken. Måske er du udover det gudstjenestelige fællesskab med i andet kristent arbejde, bibelkredse, kurser m.m. Hvor du modtager en sund bibelsk vejledning for dit kristenliv. Sådan forholder det sig for mange. Da kan du overveje om du trods den usunde forkyndelse i prædikenen alligevel kan være en del af den lokale menighed og få udbytte af det andet i gudstjenesten (som jeg omtaler længere nede). Det er jo ikke kun dig, der står i et dilemma, det gælder også andre i menigheden, som du på sin vis også har et ansvar for.

Du har også et ansvar overfor din præst, selvom han ikke forkynder i overensstemmelse med Bibel og bekendelse: Du skal bede for ham, og du skal måske også tage en snak med ham en gang imellem for om muligt at vejlede ham og gøre ham opmærksom på, hvor han efter din mening tager fejl.

Det ideelle er ikke nødvendigvis, at alle forlader den forkynder, som ikke er på bibelsk grund. Nej, det er derimod vigtigt, at den, der kender sandheden, vejleder og kalder af den som er på afveje.

Det gør man bedst, hvis man selv sørger for at modtage sund forkyndelse og vejledning. Om det er ved regelmæssigt at gå i kirke andetsteds eller ved at modtage forkyndelse og sund vejledning i andet kristent arbejde, det må hver enkelt finde ud af.

Tænk, om den falske forkynder blev standset af Guds ord, så det blev til omvendelse og tro til evigt liv for ham også! Faktisk pålægger Jesus den troende bror eller søster at have denne omsorg for hinanden. (Du kan læse om det i Mattæusevangeliet kapitel 18, vers 15-17)

Gudstjenesten er forkyndelse

Endelig har jeg lyst til at understrege, at gudstjenesten er andet og mere end prædikenen! Oplæsningen af epistel, lektie og evangelium er i sig selv en stærk forkyndelse! Faktisk tror jeg på, at dér, hvor Guds Ord er, der er Guds gode Helligånd også, og dermed er Gud selv til stede. Det samme gør sig gældende i sakramenterne (dåb og nadver). Salmer, bønner og alt andet, der foregår i gudstjenesten er også med til at gøre Jesus stor for den, der deltager – og fuldstændig uanset om præsten er sand eller falsk! Så suveræn er Gud, at selv igennem mennesker, som er ufuldkomne, virker han med sin Ånd.

Og som præst har jeg lyst til at sige Gud et stort TAK for det! For selv jeg, der også ønsker at tjene Jesus i troskab imod Guds ord og kirkens bekendelse, er jo stadigvæk en synder, der kan sige eller gøre forkerte ting – selv i en prædiken!

Gudstjenesten er din!

Så til slut vil jeg bare understrege, at gudstjenesten er uhyre vigtig i et sundt kristenliv, fordi vi her både får del i Guds ord og sakramenterne, det kristne fællesskab, forkyndelsen o.m.a.. Og fordi ét element er i ”uorden” skal vi altså ikke nødvendigvis unddrage os alle de andre, men måske søge at få rettet op på det, som er i uorden i stedet.

Høj prioritet

Hvornår situationen er sådan, at man skal finde en anden kirke at komme i og evt. løse sognebånd, det kan man efter min mening ikke komme med noget generelt og firkantet svar på. Det er langt på vej et spørgsmål om personlighed, trosstyrke, lokale sogneforhold og meget mere. Vi kan/skal ikke nødvendigvis drage den samme konklusion alle sammen. Det vigtigste er at hver enkelt finder ind i en livsrytme, hvor gudstjeneste og sand bibelsk forkyndelse er prioriteret højt. Det er et sundt kristenliv afhængig af.

Lagt på nettet 15.06.2004