Hvad har Gud gang i? - i Det Gamle Testamente

Svar:

Næstekærlighed i Det Gamle Testamente

For at tage det sidste først: Nej, næstekærlighed er ofte omtalt i det Gamle Testamente (GT). Man skal mærke sig at ordet "næste" betyder medmenneske, nabo og sidemand og har en vid betydning. Ordet er mest kendt fra det vi kalder kærlighedsbudet, hvori Jesus sammenfatter lovens bud – i Mattæusevangeliet kapitel 22 vers 37-40: "Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne."Det er ikke et nyt bud Jesus indfører, men citater fra Det Gamle Testamente 5. Mosebog kapitel 6 vers 4-5: "Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én. Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke." – og desuden fra 3. Mosebog kapitel 19 vers 18 " v18 "Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!"

Samson en Tros-helt

Du undrer dig over den mærkværdige historie om Samson. Her er lidt om personen Samson: Han nævnes faktisk blandt trosheltene i Hebræerbrevet kapitel 11 vers 32, så vi skal ikke afvise beretningen om ham, selvom det umiddelbart kan lyde mærkværdigt. Samson levede i den vist mørkeste periode af det israelitiske folks historie – en tid der var præget af en katastrofal mangel på åndeligt og politisk lederskab og folkeligt fællesskab på grund af synd mod Gud, som viste sig som en delvis ulydighed mod Gud! Den store modsætning mellem Guds trofasthed og folkets utroskab blev meget tydelig – og dommeren Samson er en typisk repræsentant for den tids israelitter. På trods af sine store og grove synder ( som du selv nævner et eksempel på fra Dommerbogen kapitel 16) blev han alligevel brugt af Gud.

Faktum er at Gud alligevel - også i dag – bruger mennesker hvis liv langt fra er fuldkomment!

Gud synes ikke at synden eller det ufuldkomne er okay, men på trods af, at Samsons moralske svagheder og synd frarøvede den stærke mand åndelig statur og fysisk kampmod (historien om Dalila, som han lader sig lokke af, og derved mister sin kraft, da hun klipper hans hår) så er det alligevel tydeligt, at Gud gav ham den nødvendige styrke til bestemte formål .

Om Samsons praleri

Et eksempel er beretningen om hans kamp mod filistrene i Dommerbogen kapitel 15. "Ramat-Lehi", som højen kaldes i Dommerbogen kapitel 15 vers 17, betyder stedet, hvor man løfter æselkæben op dvs. "Kæbebens-højen". I vores oversættelse, kan vi ikke se, at navnet "Ramat-Lehi" siger noget om det der sker. Men det hebraiske ord for æsel lyder næsten som det hebræiske ord for høj. Ved at navngive stedet med det ordspil, bliver selve stedet til en påmindelse om, at Samson har sejret med det umulige (kæbebenet) ved Guds hjælp. Det har man ville slå fast også for eftertiden, og har navngivet stedet efter det. Samson leverer samtidig en rigtig orientalske overdrivelse eller praleri i kapitel 15 vers 15 og 16. Og så er hændelsens fantastiske udfald sat i perspektiv. Kilden eller brønden som er nævnt i samme sammenhæng – "En-ha Kore" betyder " den råbendes kilde" "eller "agerhønekilden". Det kan vi heller ikke se ud af vores oversættelse. Men på hebræisk fortæller det navn, at Samson i sin nød råbte til Gud – og fik vand at drikke og kraft til at besejre filistrene! Det er virkeligheden bag "praleriet" med æselkæben! At Samson råbte til Gud om hjælp, og fik kraften fra Gud, så det ender med en fantastisk sejr. Men i vores danske Bibel kan vi ikke se, at der i den hebraiske tekst skjuler sig disse ordspil med "kæbebenet" og "den råbenes kilde".

Vand fra klippen i samme kapitel er et typisk bibelsk billede på Guds frelsende nåde.

Ja, så umiddeltbart kan denne beretning lyde som mærkværdig og eventyragtig, men jeg tror faktisk at det historisk er sket, at Samson på den tid kæmpede med et helt umuligt våben (et æselkæbeben) og sejrede ved Guds hjælp, og at vi i dag kan lære noget om Gud og hans forhold til mennesket gennem det. Men der kan også være billedtale i det. Jeg kunne forestille mig, at det med de 1000 der slåes ned, er billedtale og blot betyder mange. Sådan bruges det hebraiske sprog ofte, ligesom Swahili / kinyamwezi ,som jeg har arbejdet meget med.

Lagt på nettet 15.06.2004