Hvad er pinsevækkelsens syn på Helligånden?

---

Svar:

Tak for dit spørgsmål.

Både den apostolske kirke og pinsekirken har et klassisk, kristent syn på Helligånden. I selve troslæren om Helligånden adskiller de sig ikke fra folkekirkens lære. Vi regner alle med treenighedslærens billede af Gud som ét guddommeligt væsen, men tre guddommelige personer. Helligånden er altså en person. Ganske vist er han ikke et menneske; Gud Fader og Gud Helligånden er aldrig blevet menneske; det er kun Guds søn. Men Helligånden er dog en personlighed, om man så må sige. Det vil sige, han er ikke blot en kraft eller en indflydelse eller en energi, men en person med vilje, sind og følelser.

Denne Helligånd er Skaber siden tidens begyndelse og virker derfor i ethvert menneske i verden. Men kun I Guds børn, i de troende, virker Helligånden som genløser og fornyer. Det sker 1. ved at genføde os og skabe troen i os, 2. ved at helliggøre og forbedre os i kærlighed, 3. ved at udruste os ved nådegaver. Det er således Helligånden, der har inspireret profeter og apostle i åbenbaringen af Guds ord.

Alt dette er den apostolske kirke, pinsekirken og den evangelisk-lutherske kirke enige om.

Men så er der fem andre punkter, hvor der er forskel:

1. Evangelisk-luthersk lære regner dåben for det sakramente, hvori Helligånden genføder til evigt liv. Almindeligvis taler apostolsk kirke og pinsekirken ikke sådan om dåben.
2. Det 20. århundredes pinsevækkelse, som både pinsekirken og den apostolske kirke udspringer af, talte om Helligåndens fornyende gerning som to adskilte begivenheder, hvoraf nogle kristne kun har oplevet den ene gerning: Alle kristne har Helligånden "iboende", det vil sige, at man har Helligånden og er et Guds barn - men kun den "åndsdøbte" har Helligånden "udgydt", det vil sige, at man får nådegave og kraft til tjeneste og undergerninger. Man har altså skelnet mellem åndsdøbte og ikke-åndsdøbte kristne. Traditionelt har denne "åndsdåb" været skildret som en pludselig gennembrudsoplevelse: Enten er man døbt med Helligånden, eller også er man ikke. - Men de senere år er mange i stedet begyndt at tale om den som en vækst, som en vækst i "åndsfylde". Det stemmer også bedre med den evangelisk-lutherske forståelse af Helligåndens gerning; så på det punkt har vi nærmet os hinanden.
3. Det har været helt afgørende i pinsevækkelsen, at denne Helligåndens gerning var en oplevelse, en mærkbar erfaring. Man har ikke kunnet forestille sig en udrustning eller en kraft, der måtte troes snarere end erfares. Derfor har mange kristne længtes efter en sådan gennembrudsoplevelse, som de virkelig kunne mærke, og som kunne overbevise dem om, at de nu var fyldt med kraft, udrustning og åndsfylde. Hvor man så ikke har kunnet opnå en sådan oplevelse, har det hos nogle resulteret i store frustrationer.
4. Den lutherske kirke har traditionelt været for tilbageholdende og nervøs, når det gælder forventningen til oplevelser og mirakler. Modsat har pinsevækkelsen traditionelt været for optimistisk og til tider næsten krævende over for Gud. Mange har således ment, at sygdom, nederlag, tvivl og anfægtelse alene kom af manglende tro, fordi Helligåndens gerning og vilje altid er sejr, helbredelse og vished. Der er dog store forskelle på de enkelte forkyndere på dette punkt.
5. Den lutherske lære har en meget stærk betoning af den kristnes syndighed. Synd er stadig den kristnes natur. Hos nogle lutheranere er det gået så vidt, at man næsten ikke har villet høre tale om forbedring i kærlighed og om sejr over synd. Pinsevækkelsen har det lige modsat: Man vil ganske vist ikke tale om syndfrihed (altså at den kristne skulle kunne helt holde op med at synde); men den kristnes syndighed er dog kun en svaghed. Synd er noget, man falder i en gang imellem; på grund af Helligåndens gave er synden ikke længere min natur.

En præcisering til sidst: Dit spørgsmål nævner "folkekirken"; jeg har skrevet om evangelisk-luthersk lære. Og det må jo desværre indrømmes, at megen lære og forkyndelse i folkekirken har meget lidt med evangelisk-luthersk lære at gøre. For eksempel i synet på Skriften som inspireret af Helligånden. Her er apostolsk kirke og pinsekirken mere ægte lutherske, end mange teologer og forkyndere i folkekirken er det.

---

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 20.07.2006