Fortæl mig om nåden

---

Svar:

Først lidt om din beskrivelse af dig selv. Du beskriver dig selv som lovisk og dømmende. At være lovisk, betyder at dine tanker bliver styret af at tænke i regler - hvad, der er rigtigt, og hvad, der er forkert. Og det kommer til at styre dine tanker om både dig selv og andre. Så kommer du let til at tænke, at det, der afgør om du selv eller andre er 'gode nok' - i dine og måske også Guds øjne - er om du eller andre 'holder sig til reglerne'. Og fejler du eller andre i forhold til reglerne, så dømmer du dig selv eller andre. Og du kommer let til at dømme dig og andre ude i forhold til Guds rige.

Men Gud er NÅDIG!

Men Gud er nådig. Det betyder ikke, at han ikke kender 'reglerne' - for han har selv åbenbaret sin lov - sin hellige vilje - i Bibelen (f.eks. i de 10 bud i 2 Mos 20). Men Gud er ikke først og fremmest en linjevogter. han ved ganske vist når du og jeg synder. Dvs. når vi gør noget forkert, eller når vi undlader at gøre godt, hvor vi skulle det.

Men han er kærlighed - ikke bare i teorien - men i praksis. Så praktisk, at han konkret sendte Jesus ind i vores verden (som vi fejrer i julen) og lader ham dø og opstå for os (som vi fejrer i påsken). Så jo, Gud tager 'reglerne' alvorligt - så alvorligt at Jesus døde for vores overtrædelser af dem:

Det tales der profetisk om århundreder forud af Esajas (53,5):

"Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt."

Og Paulus siger om det - efter Jesus død og opstandelse, Rom 4,24-25:

"det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os."

Og til efeserne skriver Paulus - at det er nåde (Ef 2,4-6)!:

"Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus"

Uden vores fortjeneste

Det er nåde, at jeg og vi - helt uden vores fortjeneste - men pga. Jesu fortjeneste, må få tilgivelse for al vores synde og evigt liv.

Møder vi Jesu nåde, så påvirker det os - men den forvandler os ikke totalt og 100% her og nu. Vi kan let falde hen i en eller anden form for 'dømmesyge' - og lander vi der, så rammer det os selv, som både Jesus (Matt 7,1-2) og Jakob advarer os. Jakob (2,13) skriver:

"For den dom er ubarmhjertig mod den, der ikke selv handler barmhjertigt;"

Men som han skriver senere i samme vers:

"barmhjertighed triumferer over dom."

men hvordan kommer barmhjertigheden/nåden til at triumfere i vores liv?

Ja, det sker som sagt ikke bare af sig selv. Men jeg kan godt sig noget om, hvordan dømmesyge hæmmes - og nåden fremmes i vores liv.

1. Det handler bla. om selverkendelse og bekendelse af min egen synd. Dagligt og tydeligt overfor Gud. Hvor jeg bliver holdt i bevidstheden om, at synd er alvorlig - så alvorlig at Jesus døde for den. Så alvorlig, at jeg mister Jesus og det evige liv, hvis jeg holder fast i synden og ikke får den tilgivet. Det er der en fin sang i Fællessang om:

1. Har vi sten i vore hænder,

når vi møder den som faldt.

Og har vi dom i vore øjne,

så vort blik bli'r hårdt og koldt.

Har vi glemt vor egen krise

vore egne nederlag.

For det regnskab vi må vise

på vor egen opgørsdag.

2. Vi vil slippe vore stene!

vi vil række frem vor hånd.

Kristus mildner vore øjne,

når han gi'r os af sin ånd.

Vi har alle prøvet faldet.

Alle trænger til en ven.

Han, som elsker, be'r os prøve,

at gi' kærlighed igen.

Liv Nordhaug

2. Noget andet er, at vi øver os i at slå 'nådens logik' til. Det handler om det samme - at vi ser hvor meget vi selv har fået tilgivet - og så også er nådige overfor andre.

Jesus vidste godt, at det ville være svært for os. Det kan ses via Fadervor.

Den eneste bøn, som Jesus kommentarer efter Fadervor er den om tilgivelse (nåde):

Matt 6,14-15: "For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser."

Og Jesus fortsætter i en længere lignelse senere (Matt 18,21-35):

Lignelsen om den gældbundne tjener: "Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange. Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. v31 Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«"

Læs det - og tag det til dig.

Og vid, at Jesus siger, at den som kommer til ham, vil han aldrig vise bort (Joh 6,37) - om du så har overtrådt 'reglerne' nok så tit og nok så grundigt.

Fortsat god dag - og Guds fred!

---

Forfatterprofil

Lagt på nettet 11.01.2010