Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard
Får vi ikke en perfekt krop i himlen?
Svar:
Det er meget fint med din undren. Jeg har også læst det svar, du henviser til, og er enig i, hvad der bliver forklaret der. Samtidig kan jeg godt følge, hvorfor du så spørger igen.
Måske skal der en præcisering til, når det gælder Jesu opstandelseslegeme, som vi læser om i Det Nye Testamente. Så vidt jeg forstår det, læser vi ikke om, at der er striber af sår på ryggen efter piskeslag eller blå mærker i ansigtet efter slag. Hans ar går på, hvor naglerne har været (hænder og fødder) og spydmærket i siden. Disse sårmærker er nærmest "identitets-mærker" for, at det virkelig er Jesus, som er oprejst fra de døde, så disciplene kan tro. Sådan som vi blandt andet læser om det i mødet mellem Jesus og Thomas i Johannesevangeliet 20,24-29.
Et lægt legeme
Når det gælder vores opstandelseslegeme til et evigt liv hos Gud, bliver der hentydet til en tilstand før syndefaldet, altså i Paradiset, uden synd, sygdom, lidelse, kroppens nedbrud, død med videre.
I det svar, du allerede har fået, peges der på, at vi skal få en herliggjort skikkelse, men som vi ikke kan beskrive detaljeret i forhold til alder, skønhed og så videre. Dog samtidig er der udtrykt en forventning om en genkendelsesglæde i opstandelsen – og dermed også, at selvom vi genrejses med et nyt, forvandlet og herliggjort legeme, så er vi ikke ukendelige for hinanden. Vi skal se hinanden igen. Det håb er for mig at se tydeligt i Bibelen, men samtidig et mysterium, som jeg glæder mig til at opleve dybden af … engang.
Som jeg forstår det, er der ikke tale om et legeme med de skavanker, som vi kender det i denne verden, men som nu er i en "hel" tilstand, hvor det brudte er lægt: Den blinde får sit syn. Den halte kan gå rask. Den døve kan høre. Den med en arm eller et ben har nu begge arme eller bene og så videre.
Åndeligt korsmærket
Måske kan din undren hænge sammen med bibelvers hos Paulus, hvor han siger: "Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme." (Andet Korintherbrev 4,10). Eller: "Herefter må ingen volde mig besvær; for jeg bærer Jesu sårmærker på min krop." (Galaterbrevet 6,17). Eller: "Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken." (Kolossenserbrevet 1,24).
Det vil kræve lidt længere spalteplads at udfolde disse steder i deres sammenhæng, men Paulus taler ikke her om, hvordan legemet i evighed skal være, eller at han på sin krop her og nu i denne verden sådan fysisk har Jesu sårmærker på sig. Eller at han som kristen bør lave naglemærker eller spydmærker (nærmest selvtortur) for at vise, at han er en Jesu efterfølger. Han taler i åndelig forstand om, hvad han er kaldet til, som en Jesu apostel.
Jeg håber, at dette giver lidt mere uddybning til din undren.
Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard
Lagt på nettet 15.11.2012
