Er Gud tve-kønnet?
Svar:
Der findes ingen spor af, at Bibelen er blevet redigeret, så dens oprindelige budskab er blevet ændret. Der er ganske vist mange teorier om det, men ingen af dem kan spores i håndskrifterne. Det er ren spekulation alt sammen.
Og hvad det patriarkalske angår, så står der i skabelsesberetningen, Første Mosebog, kapitel 2, vers 24, at en mand forlader sin far og mor og binder sig til sin hustru... Havde det været patriarkalsk, så havde der stået, at en kvinde skal forlade sin familie og bosætte sig hos sin mands familie.
Jeg må således afkræfte din mistanke om, at Bibelen er blevet redigeret for at få den til at fremstå patriarkalsk, så noget oprindeligt er fjernet. Nedenfor vil du også finde flere eksempler fra Bibelen, som ikke passer ind i en patriarkalsk forståelse.
Gud er ånd
Når det gælder Gud, så er han ikke en mand, men ånd, som Jesus lærer os i Johannes-evangeliet kapitel 4 vers 24: "Gud er ånd", ja uendelig ånd, som vi ser det i Det gamle Testamente, Salmernes Bog, kapitel 139. Hele kapitlet handler om Guds uendelighed og i vers 7 står der. "Hvor skulle jeg søge hen for din ånd?"
Selv om Gud hverken er mand eller menneske, så omtaler Bibelen ham som "han", og det skyldes, at han er far. Men når man borer mere i det, så kommer det frem, at han er en far, der handler som en mor. Det ser vi både i det gamle og Det nye Testamente, og derfor er det vigtigt at holde fast i at han er ånd og ikke et menneske, som vi kan kønsbestemme.
Gud handler både som mand og kvinde, som far og mor
I Det gamle Testamente, I Esajas' bog, kapitel 42, vers 13-14, sammenlignes Gud først med en kriger og dernæst med en fødende kvinde.
"Herren drager ud som en helt, som en kriger vækker han sin lidenskab, han skriger, han udstøder kampråb, over for fjenderne bryster han sig af sin styrke. Jeg har tiet i lange tider, jeg har været tavs og holdt mig tilbage, nu skriger jeg som en fødende, jeg stønner og snapper efter vejret."
I Esajas' bog, kapitel 49, vers 14-15 sammenlignes Guds kærlighed med en mors kærlighed.
"Men Zion siger: "Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig". Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn hun fødte? Selv om de skulle glemme, jeg glemmer ej dig."
I Salmernes bog, kapitel 103, vers 13, sammenlignes Guds kærlighed med en fars kærlighed.
"Som en far er barmhjertig mid sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham."
I Det nye Testamente sammenligner Jesus sin egen kærlighed med en far, der handler som en mor, nemlig i lignelsen om den fortabte søn i Lukas-evangeliet, kapitel 15, vers 11-32.
Faderen gør fem ting, som kun en kvinde ville gøre i Jesu samtids kultur:
1) lader den yngste søn få arven før sin død
2) løber gennem byen for at redde sønnen fra de andres fordømmelse
3) optager sønnen i familien igen uden at kræve erstatning
4) går ud til den ældste søn i stedet for at kalde ham ind
5) lader den ældste søn skælde ud uden at smide ham ud, men taler tværtimod kærligt til ham
Gud som brudgom og søn
Et andet sted, nemlig i Markus-evangeliet kapitel 2, vers 18-22, optræder han som brudgom, Citat fra v.7: "Jesus svarede: "Kan brudesvendende faste, mens brudgommen er sammen med dem?"". Det samme er Paulus inde på i sit andet brev til korinterne, kapitel 11, vers 2: "For jeg våger skindsygt over jer med en skinsyge som Guds,fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham, som en ren jomfru.", og i Johannes' Åbenbaring står der om Lammets bryllup, dvs. Jesu bryllup i kapitel 19, vers 6-8.
Og ganske mange andre steder optræder han som søn, f.eks. Markus-evangeliet, kapitel 14, vers 61-62 hvor Jesus omtaler sig selv som: "Menneskesønnen".
De kristne som mor, datter og brud
Modsat optræder hans udvalgte folk (Israel) og hans kristne menighed eller kirke eller det ny Jerusalem som de troendes moder (brevet til Galaterne, kapitel 4, vers 27), og som Jesu brud (Johannes' Åbenbaring, kapitel 21, vers 9-10), og som Guds datter (Jeremias' bog, kapitel 31, vers 21-22).
Et billede på Gud og hans fællesskab med mennesker
Gud selv består derimod af Faderen og Sønnen og Helligånden. Der er ét navn, men tre personligheder inde i navnet.
Vi kan sammenligne Gud med et hjem, hvor ejeren er faderen i huset, arvingen er sønnen i huset, og kærligheden er ånden i huset.
Det store for os er, at vi indbydes til at blive børn af huset, og samtidig som menighed også at være mor og datter og brud i huset.
Skrevet af:
Jørgen Sejergaard
Lagt på nettet 05.11.2004
