Er Gud ikke kristen?

---

Svar:

Hold jer fra hævn-handlinger

Det er rigtigt, Jesus har sagt, at man skal vende den anden kind til. Jesus sagde også noget om, at man skal elske sine fjender. De to sætninger ligner meget hinanden. Hvad mente han mon? Jeg tror, han mente, at vi som kristne ikke skal søge hævn og gengældelse over vore fjender. For at være mere præcis: Jeg må ikke hævne mig, selvom jeg føler mig uretfærdig behandlet. Jeg skal give afkald på at hævne.

Jeg må ikke som enkeltperson hævne mig overfor nogen, der har gjort mig uret og ondt. Men jeg tror ikke Jesus mente, at jeg så bare skal lade mig underkue, dukke nakken og trille om på ryggen med poterne i vejret som en forsvarsløs hundehvalp, når jeg bliver trådt på og dårligt behandlet. Der skal jeg sige fra og konfrontere min uven med tingenes tilstand. Ligesom jeg selvfølgelig må forsvare mine medmennesker, når de bliver dårligt behandlet. Læg mærke til: Der er forskel på at sige fra, og på at søge at hævne sig. Men indrømmet, det er hundesvært ikke at blande de to ting sammen.

Når vi så læser om dengang egypternes førstefødte blev slået ihjel, er der flere ting som tilsammen giver mig et svar på dit spørgsmål:

1. Helt overordnet og fundamentalt: Bibelen fortæller i sin helhed, at Gud er historiens Gud. Det vil sige, at Bibelens Gud styrer historiens gang i fortiden, nutiden og fremtiden. Med hvilket mål? At mennesker skal frelses og leve evigt med Jesus på en ny jord.

2. Mange af beretningerne i Gamle Testamente fortæller derfor om Guds styring, dvs. hvordan Gud sørger for at hans mål og frelsesplan gennemføres i verdenshistorien.

3. Det gælder i særdeleshed udfrielsen fra Egypten: Hvordan kan det være at Gud slog alle egypternes førstefødte ihjel, spørger du. Fordi Farao havde nægtet at lade Guds udvalgte folk få frihed, selvom Gud gennem Moses igen og igen advarede mod følgerne. Et helt folk var truet. Gud sendte så ti plager mod egypterne, og det var den sidste af disse plager (at alle førstefødte af mennesker og kvæg i Egypten skulle dø) der var udslagsgivende. Farao lod derefter israelitterne gå. Så man kan ikke sige, at Farao ikke havde haft en chance. Tværtimod havde Gud, inden det kom så vidt, konfronteret ham med tingenes tilstand.

4. Men hvorfor vender Gud ikke den anden kind til? Fordi han ville forsvare sit udvalgte folk, der blev dårligt behandlet? Fordi han havde bestemt, at israelitterne skulle befries? Fordi Gud ikke lader en diktator bestemme og vinde, når hele hans folks fremtid er på spil?

Det er nok en del af svaret, men jeg tror dybest set, det handler om noget andet: Gud slog ihjel for at frelse! Den nat Gud slog alle førstefødte ihjel, skånede han dem der smurte blod på dørstolperne. For israelitterne kom blodet til at handle om befrielse og frelse. Akkurat ligesom korsfæstelsen af Jesus. Blodet fra Jesus handler også om befrielse og frelse.

---

Skrevet af:
Jens Lomborg

Lagt på nettet 02.09.2000