27.06.2006 12:00 Age: 18 yrs

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Er der synd, som ikke er til døden?

Svar:

Dit spørgsmål er et af dem, hvorom man må sige, at man ikke kan svare på det, men noget kan man da sige

Det generelle

Dit generelle synspunkt, at frelsen står og falder med, om synderen erkender Jesus som sin frelser, er også Ny Testamentes generellesynspunkt, og det er det også i Johannes' første brev (1,9- 2,2), og herudfra skal vi bede.

Én undtagelse

Johannes kender så én undtagelse fra denne forbøn, og det må have været kendt for læserne, men er ukendt for os i dag. Vi kan altså ikke sige, hvad denne synd til døden er, og derfor har vi ikke nogen mulighed for at efterkomme hans formaning.

En mulig forståelse

En mulighed er dog, at synd til døden er den synd, som Ananias og Safira begik (Apostlenes Gerninger 5,1-11), og som blev straffet med døden. Her nytter det ikke at bede for dem, fordi de er døde og ikke længere har nogen mulighed for at omvende sig. I så fald lærer Johannes  os, at vi ikke skal bede for de døde, som døde i oprør mod Gud.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at teksten her i Johannes' første brev, 5,16-17, ikke handler om den senere katolske  skelnen mellem de syv dødssynder og tilgivelige synder. Hele denne tankegang finder ingen støtte i Ny Testamente. Al synd kan tilgives, men hvis man ikke beder om tilgivelse, så medfører enhver synd fortabelsen.

Konklusion

Hvis ovenstående er rigtigt, så indebærer det, at

1) den synd, som ikke er til døden, er den synd, som endnu ikke har medført synderens død.

2) den synd, som er til døden, er den synd, som har medført synderens død.

Vi kan således trygt bede for alle levende syndere.

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 27.06.2006