10.12.2002 12:00 Age: 22 yrs
Category: jn-svar

Skrevet af:
Leif Andersen

Er Bibelen ikke lidt for "menneskelig"?

Svar:

Tak for dit ret skarpsindige spørgsmål. Det er ikke så enkelt at svare på.

Jo, selvfølgelig har du ret i, at Gud har taget en risikabel vej. Med en fuldt færdig helligskrift, uberørt af menneskehånd, dumpet ned fra Himlen, ville Gud da også være ude ovre den risiko. Så ville der ikke være nogen misforståelse mulig. ... men æh, ville der alligevel ikke være et par problemer ved den model osse?

1. Ville sådan en Bibel ikke netop have været u-menneskelig? Noget af det, der i hvert fald gør indtryk på mig og mange andre bibellæsere, er jo, at den er blevet til blandt mennesker, skrevet af kæmpende, troende, lidende, protesterende, grædende, jublende mennesker. Mennesker, som kender til tvivl og vished, som selv er syndere som vi andre osv. Hvor fedt ville det være med en åndebog, skrevet af engleforfattere?

2. Du ville have fået en glat, harmonisk, knastfri og gudeskøn helligskrift, som ville gokke alle dine spørgsmål i hovedet med en forhammer, vride armen om på dig og tvinge dig til underkastelse. Men du ville ikke have oplevet et ægte gudmenneske, Jesus af Nazaret, og hans tykpandede, modige, selvrådige, kærlige, smålige disciple række hånden ud til dig og invitere dig, et menneske, frit til at følge sig.

3. Jesu samtidige ville heller ikke finde sig i Jesu måde at åbenbare sig på. De forlangte et bevis. For så kunne de slippe for at tro. De kunne slippe for at omvende sig i frihed, og de kunne slippe for at leve i en tillid til en kærlig Gud. De kunne, om jeg så må sige, leve som muslimer (i den betydning, at de så blot skulle underkaste sig Guds uudgrundelige majestæt).

4. Forøvrigt er jeg tilsyneladende noget mere skeptisk end du, hvad angår menneskers villighed til at bøje sig for Gud. Du synes at antage, at hvis bare Guds åbenbaring var kommet på en anden måde end den, han har valgt, SÅ ville mennesker gladeligt bøje sig for det uomgængelige ... ... men det tror jeg helt ærligt ikke på. Jeg er overbevist om, at vi ALTID ville kunne finde noget at udsætte på Guds frelsesplan og Guds åbenbaringsform. For det egentlige problem er (som NT udtrykker det), at "kødets natur er fjendskab imod Gud". Og det behøver jeg ikke lede længe eller vidt omkring for at finde eksempler på; det er fuldstændigt og komplet bekræftet i min egen religiøse natur: Jeg finder ALTID noget at brokke mig over. Så når jeg alligevel tror på Gud og på Bibelen som Guds ord, så er det ikke fordi jeg ikke har tonsvis af protester imod Bibelen. Men jeg kan bare ikke komme uden om Jesus af Nazaret - og jeg kan ikke komme uden om, at han var Guds søn. Og jeg kan ikke indse, hvordan jeg skulle bære mig af med at ville vide bedre end Guds søn, hvordan Gud er, eller hvordan han burde have åbenbaret sig (eller hvordan Bibelen skulle have været mere spiselig).

5. Forøvrigt har Gud jo ikke overladt nedskrivningen af Bibelen til mennesker alene. Både profeter i det Gamle Testamente og apostle i det Nye Testamente har været inspireret af Guds ånd. At han ikke har smidt dem den færdige tekst i nakken, betyder jo ikke, at han så har overladt den til menneskers forgodtbefindende. "Ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud". I mine øjne har Guds åbenbaring snarere været et kærlighedens mirakel: Han har "drevet" mennesker - men uden at vride armen om på dem. Uden at slæbe dem skrigende og sparkende ind i sit Rige. Han har overbevist mennesker uden at voldtage dem. Hans magt er ikke vold, men åben kærlighed - der løber risikoen at blive afvist og forkastet.

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 10.12.2002