Skal jeg glæde mig til himlen?

Det er bestemt ikke nogen synd at glæde sig over det liv, som Gud har skænket os. Det er snarere sådan, at det er en synd ikke at glæde sig over alt det, som Gud i sin godhed skænker os hver dag. Det kan være et godt helbred, arbejde / uddannelse, gode venner og familie, en kæreste eller ægtefælle, det at bo i et land, hvor der er fred og frihed og retfærdighed eller andre ting. Der er meget at sige tak for og glæde sig over. Vi skal ikke have dårlig samvittighed, når vi glæder os over disse ting. Tværtimod. Det er Guds gode gaver til os.

Men skal en kristen ikke have himmellængsel? Både ja og nej. Der er en usund og usand himmellængsel, hvor et menneske går med himmelvendte øjne og er ligeglad med alt det jordiske. Det er ikke uden videre et ideal i Bibelen at sige: "O, jeg længes hjem til himlens lyse sale" (sådan som det hedder i en sang). Ganske vist kan der være situationer, hvor man plages af sygdom eller alderdom eller smerter. Og da kan et menneske sige af hjertet: "Nu glæder jeg mig til at komme i himlen". Men det er ikke det normale for en krísten, slet ikke for en ung kristen med et spændende liv foran sig.

Når det er sagt, skal det føjes til, at Bibelen taler om det kristne håb. Til troen hører et håb om en ny himmel og en ny jord. Gud har noget stort og godt i vente til sine børn. Og når vi glæder os over alt det gode, som Gud har skænket os her i tilværelsen, får vi et lille glimt af den godhed og kærlighed, der råder i Guds himmel. Midt i alt det gode, som Gud skænker os, er der en ekstra dimension: Gud vil en dag skænke os noget, der er endnu bedre.

Lagt på nettet 06.02.2001