Kan sortering af menneskeæg forsvares?
Det er nogle svære spørgsmål, der melder sig, når en sag som den med Jason dukker op. Jeg vil prøve at sige noget overordnet om, hvordan jeg tror, man må forholde sig til ægsortering ud fra en kristen etik. Der ud over kan man stille en række andre spørgsmål af fx økonomisk art i den aktuelle sag - disse vil jeg ikke komme ind på her, da det efter min mening i højere grad beror på almindelige menneskelige skøn, som der ikke i Bibelen er direkte rettesnore for.
Overordnet set kan vi i Bibelen finde ud af, hvordan Gud ønsker vores forhold til hinanden og ham selv skal være. Der findes en masse bud og regler i Det Gamle Testamente (GT), især i Mosebøgerne, fx de ti bud, der står i 2. Mosebog kap. 20. Der findes også nogle bud i det nye testamente (NT), fx det dobbelte kærlighedsbud, der står i Matthæus evangeliet kap. 22 vers 37 til 39.
Der er mange af de regler og bud, der findes i Mosebøgerne, som ikke gælder mere. De var bestemt til Israels folk på dét bestemte tidspunkt. Nogen gange kan det være lidt svært at finde ud af, hvilke bud fra GT, der også gælder for os. Overordnet set kan man sige, at de bud i GT, som Jesus fastholder i NT, også gælder for os. De bud og love, som Jesus afskriver eller som NT i øvrigt afskriver som ikke gældende længere, ja de gælder heller ikke for os. Så findes der en række bud og regler i GT, som der hverken af- eller bekræftes i NT. Her må man selv - evt. sammen med andre prøve af vurdere. Ud fra dette kan vi i hvert fald fastslå, at det dobbelte kærlighedsbud og de ti bud gælder for os i dag.
I sagen om Jason og i mange andre biomedicinske spørgsmål er der også tale om etiske problemstillinger. Det er også derfor Etisk Råd ofte udtaler sig, når talen falder på fx ægsortering, organdonation osv.. Det dobbelte kærlighedsbud er det overordnede princip i kristen etik og dermed også for den medicinske etik set i kristent lys. Ofte kommer det femte bud, om at vi ikke må slå ihjel, til at stå centralt, da det jo har til hensigt at beskytte menneskelivet.
Ved ægsortering undersøges det befrugtede æg for forskellige sygdomme, og i nogle lande har man udviklet teknikker, så man også kan undersøge det befrugtede ægs vævstype. Hvis det befrugtede æg indeholder sygdomsgener eller evt. en vævstype, man ikke ønsker eller kan bruge, kasseres det befrugtede æg.
I følge bibelsk tankegang starter livet ved befrugtningstidspunktet. Det betyder, at det lille befrugtede æg, hvor usselt det end synes, er et spirende menneskeliv, og det må man i følge det femte bud ikke slå ihjel - heller ikke selv om det har en forkert vævstype eller en sygdom. Derfor mener jeg, at ægsortering er etisk meget problematisk i det øjeblik, der produceres befrugtede æg, som smides ud, da det er et nyt menneske, der kasseres. Også selv om det er et menneske i sin spæde, spæde begyndelse. Så jeg mener, at der principielt ikke er forskel på de to eksempler, du giver, hvis altså den kunstige befrugtning vha. ægsortering har medført, at nogle "ubrugelige" befrugtede æg er blevet kasseret. De kasserede befrugtede æg er sådan set aborter, som det barn i moderens mave også kunne blive det.
Hvis man kunne forestille sig en form for ægsortering, hvor man ikke kasserede nogle befrugtede æg, men lod dem sætte op i en livmoder, hvor de kunne vokse i 9 mdr. og blive født, så mener jeg ikke, at metoden kommer i konflikt med det 5. bud. Men det er meget svært at forestille sig, da hele grundidéen i ægsortering er, at man kan undersøge befrugtede æg, før de sættes op i kvindens livmoder for på den måde at kunne kassere de uønskede befrugtede æg på et så tidligt stadie som muligt.
Lagt på nettet 11.09.2002
