Hvilken prævention kan vi bruge?
Svar:
Tak for dit brev! Det er et stærkt og Gud-villet udgangspunkt for et ægteskab, at ville byde ethvert barn - planlagt eller ikke planlagt - velkomment! Desværre har ønsket om kontrol langt overskygget respekten for det spæde liv i vort samfund, og valget af prævention er derfor blevet lidt af en jungle, set fra en kristen synsvinkel.
Hormonel prævention
Hormonel prævention har, som du selv er inde på, effekt på flere områder. 1:dels blokeres ægløsningen, så der ikke kommer noget æg, der kan befrugtes. 2: dels øges slimproduktionen i livmoderhalsen, så sædceller forhindres i at trænge ind til ægget, hvis der mod forventning skulle ske en ægløsning. 3: dels påvirkes slimhinden i livmoderen således, at hvis de to første mekanismer svigter forhindres et evt. befrugtet æg i at sætte sig fast. Resultatet kan derfor være en tidlig abort.
Oversigt over metoderne
Al hormonel prævention har alle disse tre virkningsmekanismer, men der er præparaterne imellem stor forskel på i hvilken grad og under hvilke omstændigheder de tre mekanismer gør sig gældende. Da det er vigtigt at kunne begrunde sit valg både overfor sig selv og overfor sin praktiserende læge, har jeg lavet en oversigt over de forskellige præparater, deres virkningsmekanisme og deres abortrisiko, som du kan finde på dette link: præventionsmidler, deres virkningsmekanismer og deres abortrisiko
Vurdering af det sikre / usikre
Her vil du bl.a. kunne læse, at det selv for de sikreste p-piller gælder, at risikoen for ægløsning - og dermed også abortrisikoen - øges betydeligt, hvis pillerne ikke tages regelmæssigt. Undersøgelser viser, at de fleste kvinder glemmer en p-pille en gang imellem. Den almindelige anbefaling er i den situation, at tage de glemte piller på en gang, idet påvirkningen af livmoderslimhinden dermed fastholdes. Men denne anbefaling er ikke begrundet i et ønske om at undgå abort, men alene i et ønske om at forhindre et befrugtet æg i at fæstne sig.
Fra et etisk synspunkt er det sikreste hormonelle præparat hormonstaven Implanon, der består af en lille plastikstav, der anbringes under huden og langsomt afgiver hormon. Med denne metode skal der ikke huskes tabletter, og sikkerheden er høj.
Nævnes skal dog også de "gamle" ikke-hormonelle metoder - naturmetoderne og barrieremetoderne (kondom og pessar).
Jeg håber I finder de svar I skal bruge, ellers er du velkomne til at kontakte os igen.
Lagt på nettet 04.02.2005
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Må man bruge prævention når man er gift?
- Sex - hvordan sætte grænser?
- Hvordan være kærester?
- Hvad siger Bibelen om børn udenfor ægteskabet?
- Kan sortering af menneskeæg forsvares?
- Sex og samvittighed
- Hvor meget sex før ægteskabet?
- Må kvinder have kort hår?
- Er det rigtigt at danse?
- Hvordan forstå et afrikansk ægteskabssyn?