Jorden er fyldt med vand
Jeg hørte i bilradioen en bekymret ekspert, der sagde: "Det er sådan set ikke den mængde regn, der ser ud til at komme de næste dage, der bekymrer mig. Det er, at det kommer ned på en jord, der i forvejen er totalt fyldt med vand. Regnen kan hverken opsuges af jorden eller ledes bort via overfladen eller dræn".
Sindet er fyldt
Det ramte lidt ind i nogle tanker og følelser hos mig. På nogle måder kan jeg også sige: "Det er sådan set ikke de udfordringer og bekymringer, jeg kan se for de næste uger, der bekymrer mig. Det er det, at mit sind allerede har alt det, det kan magte at forholde sig til!".
Kender du det, at presset til sidst bliver for stort? Det er sådan set ikke, fordi det nu bliver større, end det var i de forrige uger. Men der er bare ikke plads til mere, og der er ingen steder, hvor det kan få afløb, så det forsvinder fra mit sind.
Mit afløb
Jeg er glad for, at jeg faktisk har et afløb! Ikke et, der tager alle bekymringer og udfordringer. Men et afløb, der i hvert fald på nogle områder leder overbelastningen væk fra mig. Det er min tro på, at Gud ser det hele, at Gud ser på det med kærlige og omsorgsfulde øjne, at Gud er almægtig, og at han på en eller anden måde har det endelige ansvar for alt det, der bekymrer mig.
Jeg må snakke med ham om det hele. Både om, hvad jeg kan og skal gøre – og om, hvad der er hans bord.
Min erfaring gennem et langt liv med Gud er, at han nok holder en hel del regn tilbage fra at lande i mit sind – men at han også ofte lader det regne. Til gengæld åbner han en kanal, så en hel del af det render videre til ham.
Ordentligt grej
Jeg så for nylig et stort hul, der pludselig var opstået i vejen. Måske en kloak, der var faldet sammen. I hvert fald stod et par arbejdere og så på mudderpølen uden at vide, hvad der var nederst i hullet. De stod og ventede. Så kom der en bil mere. Den havde nogle redskaber med. Og den havde en person med, der tog styringen og ledte arbejdet.
Sådan oplever jeg også tit Guds hjælp i mit liv: Jeg står stadig i mudderet og skal bøvle med tingene. Men det er under ledelse af én, der ved, hvad der skal gøres – og som har noget ordentligt grej til at gøre det med. Det er en tryghed, når man jo aldrig ved, hvornår der pludselig opstår et sammenfaldshul på ens livsvej.
Og går det helt galt, ender jeg nok med varmetæppe og kakao inde i førerkabinen af hans vogn.
Lagt på nettet 23.02.2024