06.02.2004 12:00 Age: 21 yrs

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvorfor hader Gud Esau?

Hvorfor hader Gud Esau?! - ja, det må du nok spørge om! Gud siger jo ellers, at han elsker alle mennesker; hvorfor skulle så lige stakkels Esau være en undtagelse? Dertil kommer, at han åbenbart elsker brormand Jakob; så der er lige til en retssag om forskelsbehandling her!

Og allerværst: Det er åbenbart noget, Gud har besluttet, endnu inden de to drenge er blevet født! Så Esau har ikke engang gjort noget galt, der kan forklare det. Det kan man altsammen læse om i Paulus' Brev til Romerne 9,11ff: "Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der - for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder - sagt til hende: 'Den ældste skal trælle for den yngste.' Der står jo skrevet: 'Jeg elskede Jakob, men hadede Esau'."

Uanset hvad, kan vi nok ikke komme udenom, at det her er provokerende. Så det er vigtigt at holde fast i det afgørende: Gud elsker også Esau. For der er intet menneske i verden, han ikke holder af. Nogen holder han af, så han græder af det, fordi de ikke vil følge ham. Andre holder han af som en far, der har modtaget sin fortabte søn og krammet ham velkommen hjem.

Så det her betyder altså ikke, at Gud ikke holder af Esau. Det er lidt ligesom når Jesus siger, at "Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel" (Lukasevangeliet 14,26) - dér mener han jo heller ikke, at vi ikke skal holde af dem eller at vi ikke må elske dem. Men vi skal bare sætte noget andet i første række! At "hade" betyder altså her ikke at afsky eller at lade være med at holde af; det betyder bare, at noget andet er endnu vigtigere.

Så det, Gud gør, før Esau og Jakob er født, er altså, at han holder af dem begge to, men han sætter Jakob foran Esau. Han udvælger ham!

Og der er det vigtigt at lægge mærke til sammenhængen i hele det kapitel, Paulus skriver det her i: Paulus taler om udvælgelsen af Israel som Guds udvalgte folk. Jakob er udvalgt af Gud til at blive stamfader til Israel; Esau er udvalgt af Gud til at blive stamfader til folket edomitterne. Men det ene folk skal være Guds ejendomsfolk, det andet folk skal være blandt hedningefolkene (selv om det jo altså også stammer fra Abraham - Esaus og Jakobs bedstefar!).

Så der er virkelig en slags forskelsbehandling her. Men ikke sådan, som vi måske forestiller os. For Esau kan sagtens blive frelst, og en edomit (en af hans efterkommere) kan sagtens blive et Guds barn; men de bliver det bare på samme måde, som du og jeg bliver det: Vi er ikke israelitter og derfor hører vi ikke til Guds udvalgte folk; vi bliver frelst på dispensation, så at sige: Vi får af nåde lov til at koble os på den frelse, Gud har skænket verden gennem Jakob, altså gennem jødefolket. Det kunne Esau og en af hans efterkommere også gøre. Og modsat: Både Jakob og en af hans efterkommere kan også gå fortabt, selv om de er udvalgt til at være Guds folk. Man går ikke automatisk fortabt, fordi man ikke hører til Guds folk, og man bliver ikke automatisk frelst, fordi man hører til Guds folk.

Det er også derfor, at Jesus siger, at han kun er udsendt til Israel, ikke til hedninger (Matthæusevangeliet 15,24) - Israel kommer altså i første række; men det er ikke for at forkæle Israel, det er fordi, at frelsen skal gå ud til hele verden gennem Israel.

Derfor siger Paulus også i versene lige efter, at selv om Gud har udvalgt nogle til at være "fornemme kar" (det er Israel) og andre til at være "kar til dagligt brug", så kan karrene til "dagligt brug" jo altså også finde nåde!

Desværre misforstår mange hele det kapitel i Romerbrevet, fordi det taler om "udvælgelse"; så tror de, at Gud udvælger nogle til at blive frelst og andre til at gå fortabt. Men Gud udvælger aldrig nogen til at gå fortabt!! - han udvælger dem blot til forskellige opgaver i sin frelsesplan, som gælder for alle folkeslag.

Så det er altså stadigvæk ret provokerende; men det er ikke helt så meningsløst, som det måske først ser ud til. Bl.a. fordi det jo også viser sig, at det slet ikke var nogen spøg at høre til Guds udvalgte folk Israel.

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 06.02.2004